Henrik Ibsens skrifter

​ ​​ ​ [HIS: Øverst på denne siden er det forskjellige påskrifter med blyant, ikke Ibsens hånd: «1a», «9.» og «B.» ] ​​ ​ ​​ ​ ​​ ​ ​​ ​ ​​ ​ ​​ ​ ​​ ​ ​​ ​​ ​ ​​ ​​ ​ ​​ ​​ ​ ​​ ​​ ​​ ​ ​​ ​ ​​ ​ ​​ ​​ ​​ ​ ​​ ​​ ​ ​​

Gregers

(sagte.)

Det var da altså virkelig ham?

​​ ​ ​​ ​​ ​​ ​ ​​ ​​ ​ ​​ ​​ ​​ ​​ ​ ​​ [HIS: sammenhengen fortsetter et legg fremme s. 82.] ​​ ​ ​​

Anden akt.

(Hjalmar Ekdals atelier. Rummet,
der er temmelig stort, ses at være et loft-
værelse. Til højre er der skråtag med sto-
re glasruder, halvt tildækkede af et ˹blåt˺ for-
hæng. Oppe i hjørnet til højre er ind-
gangsdøren, foran på samme side en dør
til dagligstuen. På væggen til venstre
er ligeledes to døre og mellem disse en
jernovn. M <...> På bagvæggen er en bred
dobbeltdør, indrettet til at skyde til si-
derne. <...> ˹Atelieret˺ Rummet er ˹t˺ temmelig ˹tarveligt˺ stort , og
˹men˺ hyggeligt ˹ men ˺ indrettet. Mellem dørene til
højre, lidt fra væggen, står en sofa
med et bord og nogle stole. På bordet
en tændt lampe med skærm. <...> Forskel-
lige forskel fotografiske apparater <...>
står opstillet hist og her i rummet. På
˹Ved˺ bagvæggen, til venstre for dobbeltdøren
˹står˺ er en reol, hvori nogle bøger, æsker
og flasker med kemiske stoffer, forskel-
lige slags redskaber, og værktøj og andre
genstande. Fotografier og andre små-
ting, som pensler, papir og lignende
ligger på bordet.)

​​ ​

Faksimile

G.

Hedvig!

H.

(hører det ikke)

G.

(højere)

Hedvig!

H.

(tar hænderne fra og ser op)

Ja, mor?

G.

Snille H. nu må du ikke sidde og læse
længer.

H.

Å men, mor, kan jeg da ikke få læse
lidt til.

G.

Nej nej, { <...> }nu skal du lægge bogen ifra dig.
Din far liker det ikke; han selv læser aldrig
vel lampelys.

H.

(lukker bogen)

Nej far bryr sig nu ikke så stort om at
læse, han.

Gina

(lægger sytøjet tilside og tar en blyant og et lidet
hæfte på bordet.)

Kan du huske hvor meget det var vi gav ​​ ​

Faksimile

22

ud til smørret idag?

H.

Det var ˹1 krone og˺ 65 øre.

​​

G.

Det er rigtig. (noterer) Det er svært, hvad
her bruges af smør her i huset. Og så var det
til spegepølse og til ost, – lad mig se – (noterer)
– og så til skinke – hm – (summerer) ja, der
har vi straks –

H.

Og så kommer øllet til.

Gina

Ja, det forstår sig (noterer) Det løber op;
men det <...> må jo til.

H.

Og så behøvte jo ikke du og jeg noget varmt
til middag, siden far var ude.

G.

Ja, og det var jo bra’. Nå, så fik jeg jo
også otte kroner og femti for fotografierne.

H.

<...> Nej tænk, blev det så meget!

G.

Ja <...> akkurat otte kroner og femti.

(Stilhed. Gina tar atter sit sytøj fat.
Hedvig tar papir og blyant og begynder
lidt efter lidt at tegne noget, med den
venstre hånd foran øjnene.)

H.

Er det ikke morsomt at tænke sig at far
er i stort middagsselskab hos grosserer W?

​​ ​

Faksimile

G.

Du kan da ikke sige det er hos grossereren,
han er. Det var jo sønnen, som sendte bud
efter ham. – Vi har jo ikke noget med den
grossereren at gøre.

H.

Jeg glæder mig så umådelig til at far skal
komme hjem. For han lovte at han skulde
be’ fru Sørby om noget godt til mig.

G.

Ja, du kan tro, der vanker nok af gode
ting i det hus.

H.

(tegner fremdeles)

Lidt sulten er jeg næsten også.

​​ ​ ​​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 77] ​ ​​ ​ ​​ [HIS: sammenhengen fortsetter s. 85] ​​ ​

Fru S., ko sm konverseret af et par herrer
kommer ud. Lidt efter lidt

Og det blev kanske til min redning for
hele livet, Gr.

Gr.

Til din redning.

H

Far var dengang begyndt at udstå sin straf.
Jeg var så for<...>

---

​​

Gr.

Jeg forstår, hvad du sigter til. Men hvem
bær skylden for mors ulykkelige svaghed? Det
gør du og alle disse –. Den sidste af dem var
det fruentimmer, som H. E. blev makket sam-
men med, da du ikke længer –

W.

Op igen og op igen den samme lekse.

G.

– og der sidder han nu, han med sit store
troskyldige barnesind, under samme tag
med ˹slig en,˺ hende, og ved ikke det han kalder sit hjem
er bygget på en løgn. (et skridt nærmere)
Far, {n}Når jeg ser tilbage på ˹al˺ din færd, da er​​ det
som om jeg så ud over en slagmark med
knuste menneskeskæbner ˹langs alle vejene.˺ til alle kanter.

W.

​ ​ ​ ​​ ​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 83] ​ ​​ ​​

---

​​ ​ ​​ ​ ​​ ​​ ​​ ​

(Han går ind i sit værelse. Gina og
Hedvig ser på hinanden.)

​​ ​​ ​ ​​ ​ ​​ ​​ ​ ​​ ​ ​​ ​​ [HIS: sammenhengen fortsetter s. 104] ​​ ​ ​​

Hj.

Og en sådan let husdragt passer også bedre
til min hele skikkelse. Synes ikke du det,
Hedvig

H.

Jo far.

Hj.

Når jeg således slår halstørklædet ud i et par
lange flagrende ender. Hvad?

Hdv.

Ja det ser så godt ud til din knebelsbart og til
det store krøllede håret.

Hj

Krøllet vil jeg ikke egentlig kalde det; jeg vil sna-
rere sige lokket.

Hdv.

Ja, for det er så storkrøllet.

Hj.

Egentlig lokket.

Hdv

(lidt efter, trækker ham i jakken.)

Far!

Hj.

Nå, hvad er det?

Hdv.

Å du ved godt, hvad det er.

Hj.

Nej visst ved jeg ikke, nej.

Hedvig

(ler og klynker)

A jo, far, nu skal du ikke pine mig længer

Hj.

Nå, hvad er det da –

Hdv.

A snak, kom nu med det far. Du ved jo
alt det gode, du lovte mig.

H.

Å, nej tænk at jeg kunde glemme det.

H.

Nej, du vil bare narre mig, far, hvor har ​​ ​

Faksimile

du det henne!

Hj.

Jo så sandelig glemte jeg det ikke. Men bi
lidt; jeg har noget andet til dig. H.

H.

klapper i hænderne

A mor, mor –

​​

Hj.

(søger i kl<...> )

Se her!

Hdv.

Et papi{ <...> }r, det er jo bare et papir –

Hj.

Det er spiseseddelen, du – hele spiseseddelen –
her står «menu», det betyder spiseseddel –

Hdv

Har du ikke noget andet.

Hj.

Jeg har jo glemt det, hører du, sæt dig nu bort
til bordet og læs på den seddel, så skal
jeg siden forklare dig – se der, Hedvig.

Hed

(svælger gråden)

Tak.

(hun sætter sig ved bordet men uden at
læse)

Hj.

Det er da også de utroligste ting en familjefor-
sørger har at tænke på, og glemmer en så bare
det aller ringeste, s<...> skal en se sure miner –

(driver om på gulvet og vender sig til den gamle)

​​ ​ ​​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 102] ​ ​​ ​​ ​​ ​ ​​ ​ ​​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 103]

(Hedv løber mod køkkendøren)

Hj.

(ved ovnen, standser hende, ser på hende, gri-
ber hende om hodet og trykker hende op til sig.)

Hedv – Hedv!

H.

Å du snille far!

Hj.

Nej, kald mig ikke så. Der har jeg siddet og
ta’t for mig ved den rige mands bord, –
siddet og s{ <...> }vælget ved det bugnende taffel –!
Og så kunde jeg endda –

G.

A snak, snak, Ekdal.

Hj.

Jo; – men I må ikke regne det så nøje med
mig. I ved jo at jeg holder af jer alligevel.

Hedv.

(slår armene om ham)

Og vi holder så umådelig af dig, far!

Hj.

Og skulde jeg være urimelig en gang imellem, så
hus på at jeg er en mand, som bestormes
af sor{d}gernes hær. Nå (tørrer øjnene) Ikke øl
nu. Giv mig fløjten.

(H. løber til reolen og henter den.)

H.

Tak! Sådan, ja. Med fløjten i hånden, og
jer to omkring mig –

(Hedv sætter sig ved bordet hos {g}Gina; Hj går
frem og tilbage; sætter stærkt i og spiller en
bøhmisk folkedans, men i et langsomt, ele-
gisk tempo og med følelsesfuldt fored<...> –

​​ ​

Faksimile

H.

(afbr. melodien, rækker G. den venstre hånd og siger
bevæget)

Lad det være trangt og tarveligt, Gina. Det er dog
hjemmet. Og det siger jeg, her er godt at være.)

(han begynder at spille igen; straks efter
banker det på gangdøren)

G.

(rejser sig.)

Hys, Ekd – jeg tror det banker.

Hj

Se så igen!

(G. går hen og åbner døren.)

G. <...>

---

​​

Hj.

Der er al truende fare for at hun mi-
ster synet.

Gr.

Blir blind!

Hj.

Ja. Endnu ikke men det kommer ubøn
hørligt –

Glad og kviddrende som en liden fugl
flagrer hun lige ind i livets evige nat.

​​ ​

Faksimile

38

Gr

Hvad er det du siger!

Hj.

Ja du; – for der er al truende fare for at
hun mister synet.

Gr.

Blir blind.

Hj.

Ja. Endnu er bare de første tegn at spore; og
det kan gå en tid endnu; men lægen har var-
slet os; det kommer ubønhørligt.

Gr.

Det er jo en skrækkelig ulykke. Hvorledes har
hun fåt det?

Hj.

Arveligt, rimeligvis.

Gr.

(studsende.)

Arveligt?

Gina

Hjs mor havde også svagt syn.

Hj.

Ja, det siger far; jeg kan jo ikke huske hende.

Gr.

Stakkers barn. Og hvorledes tar hun det?

Hj.

Å, kan du da tænke, vi nænner at sige hende
sligt. Hun aner ingen fare. ˹(overvældet)˺ – Glad og sorgløs
og kviddrende som en liden fugl flagrer hun
˹ lige ˺ ind i livets evige nat. Å, det er så knusen-
de svært for mig, {g}Gregers.

(Hdv. bringer et bræt med øl og glasse fra køk-
kenet og sætter det på bordet.)

Hj

(stryger hende over hodet)

Tak, tak, Hedvig.

​​ ​

Faksimile

Hdv.

(lægger armen om hans hals og hvisker ham
i øret.)

Hj.

Nej; ikke smørrebrød nu. (ser hen) Ja kan-
ske Gregers tar et stykke?

​​

Gr.

(afværg<...>.)

Nej nej tak.

Hj.

(fremdeles vemodig.)

Nå, du kan jo sætte ˹lidt˺ ind et par stykker alligevel.
Skulde du ha’ en skalk, så var det bra’. Og så
la’d det være tilstrækkelig smør på, du.

Hdv.

(nikker og går ud i køkkenet igen.)

​​ ​ ​​ ​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 107] ​​ ​​ ​​ ​ ​​ ​ ​​ [HIS: sammenhengen fortsetter s. 117] ​ ​​ ​

Skamskudt mangen fugl i sine dage;
uvorren var han, og lidet se kunde han
også.

---

​​

G.

Kan De mindes det, løjt E, når Hj. og jeg var
oppe og besøgte Dem om sommeren og i jule-
tiden.

E.

Var De. Nej, nej, nej – det sanser jeg ikke.
Men tør nok sige, jeg har været en glup jæger,
jeg. Bjørn har jeg også skudt. Har skudt
hele ni. i min tid.

Gr.

Og nu jager De aldrig mere, løjtnant E.

E.

Å, skal ikke sige det, far. Jager nok en gang
iblandt. Ja, ikke på den måden da.

​​ ​ ​​ ​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 115] ​​ ​ [HIS: En diagonal strek, som ev. representerer redigering av teksten, dekker noe av nedenstående replikk.] ​​ ​​ ​​ ​ ​​ ​​ ​ ​​ ​​ ​​ ​ ​​ ​​ ​​ ​ ​​ ​ ​​

men når en har det kors på sig at hede Gre-
gers – Gregers Werle; det passer jo slet ikke
sammen; nå, det var et af fars første venskabs-
stykker for mig at han kaldte mig Gregers –
Gregers – og så Werle bagefter; har du hørt
noget så fælt, du?

Hj.

A det synes jeg slet ikke.

Gr.

Uf! Isch! Jeg kunde ha’ lyst til at spyt-
te på den fyren, som heder sligt noget.
Men – når en nu ˹engang˺ har det kors på ˹på sig˺ at være Gre-
gers – Werle her i verden, således som
jeg er det –

​

Faksimile

50

​​ ​ ​​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 132] ​ ​​ ​​

---

˹ [HIS: tilføyelsen står nederst på siden]

※lid på din Hj, du. Han har brede skuldre, han –
kraftfulde skuldre i al fald. –

˺ [Forfatternote: 24.5.84.] ​​ ​ ​​ ​ [Forfatternote: 25.5.84.] ​​ ​​ ​ ​​

(

​​ ​ ​​ ​​ ​ ​​ ​​ ​ ​​ ​​ ​

3. akt.

​ ​​ [HIS: passasjen er lenket til samme sted som det forekommer i førstetrykket, manuskriptet her s. 136]

G.

Jaha, jeg var det. Det ser jo rigtig vakkert
ud derinde

Hj

Nå da?

{ <...> }G.

Jo, han skulde jo hjælpe sig selv, så han;
så vilde han nu lægge i ovnen også, og så
har han skruet spjeldet for, så hele værel-
set blev fuldt af røg.

Hj.

Å nej da.

G.

Men så kommer det beste; for så slår
han hele vandkanden over ind i ovnen, så
<...> gulvet driver over af det værste svineri.

Hj.

Det var da kedelig.

G.

Jeg har nu fåt portkonen op til at skure
efter ham; men det blir ikke værendes derinde
før i eftermiddag.

Hj.

Hvor har han så gjort af sig imens.

G.

Han gik ud lidt, sa’ han.

---

​ ​​ [HIS: passasjen er lenket til samme sted som det forekommer i førstetrykket, manuskriptet her s. 140]

<...> indefra ˹ruller ned˺ falder et forhæng, hvis nedre del
består af et stykke gammel sejldug, resten
˹oventil˺ af et udspændt fiskegarn. Loftsgulvet er så-
ledes ikke længer synligt.)

​​ ​

Faksimile

​ ​​ [HIS: passasjen er lenket til samme sted som det forekommer i førstetrykket, manuskriptet her s. 142]

Det har ingen nød, Hdv; ˹når bare˺ så længe din far ˹må få˺ be-
holder sin helse, så –

H.

Å nej, far; nu skal du ikke snakke så stygt.

---

​ ​​

Gr.

Og hvor har De fåt alle de rare sagerne fra?

Hdv.

Å her bode e{ <...> }ngang en gammel sjøkaptejn
som førte dem hjem. De kaldte ham «Den
flyvendes Hollænderen». Og det er underligt,
for det var ikke nogen Hollænder.

Gr

Ikke det, nu{!}?

H.

Nej. Men så blev han borte tilsidst; og så
er det blet stående efter ham.

---

​ ​​

※ ˹Ja˺ For det er jo min vildand.

Gr.

Ja, det er jo det.

Hdv.

Jaha, jeg ejer den; men far og bedstefar får
lånt den.

Gr.

Så; hvad bruger de den da til.

H.

Å de steller med den og bygger for den og
sådant noget.

Gr.

Kan tænke det; for vildanden er vel den
aller fornemste derinde.

​​ ​

Faksimile

58

Hdv.

Ja det er hun da. For det er jo en rigtig
vild fugl; og så er det så synd i hende;
hun har ingen at holde sig til, hun, stakker.

Gr.

Har ingen familje ligesom kaninerne.

Hd.

Nej. Hønsene har jo også så mange, som de
har været kyllinger sammen med. Men hun er
kommen så rent bort fra alle sine hun. Og
så er der så meget underligt o. s. v.

---

​ ​​ [Forfatternote: ※ ]

G.

Men De har vel ikke så megen fritid; De går
vel på skolen.

Hd

Nej ikke nu længer; for far er ræd jeg skal for-
dærve øjnene.

G.

Nå så læser han altså selv med Dem.

H{j}dv.

Ja, han lovet, han vilde gøre det; men han
har ikke fåt tid endnu –

Gr.

Men er der ikke nogen anden –

H{j}dv.

Jo det er kandidat Molvik; men han er ikke
altid slig rigtig – sådan –

Gr.

Er han fuld da?

Hdv.

Han er visst det.

​​ ​​ ​

Faksimile

G.

Men når De nu sidder derinde og ser på billeder,
får De så ikke lyst til at komme ud og se den store
fremmede verden selv.

H.

Nej da! Jeg vil altid bli’ her hjemme og hjælpe
far og mor.

G.

Med at gøre fotografier i stand?

H.

Nej, ikke med det alene. Aller helst vilde jeg​​ lære
at gravere slige billeder, som de, der står i de en-
gelske bøgerne.

G.

Hm; hvad siger Deres far til det?

H.

Far liker det slet ikke. Han vil a Men far er
så underlig i sligt noget. Tænk, at han vil jeg
skal lære kurvfletning og stråfletning; men
det synes jeg da ikke kan være noget.

G.

Å nej, det synes ikke jeg heller.

H.

Men far har jo ret i det, at havde jeg lært at flette
kurve, så kunde jeg ha’ gjort den nye kurven
til vildanden.

Gr.

Det kunde De, ja; og De var jo nærmest til det.

[Forfatternote: ※ ] ​​ ​ ​​ ​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 145] [Forfatternote: ※ ] ​​ ​​ ​ [Forfatternote: ※ ] ​​ ​​ ​​ ​​ ​ \

Hdv.

De går på jagt.

Gr.

Hvad for noget!
Går du på jagt,
Hjalmar?

/ ​​ ​​ ​ ​​ [HIS: sammenhengen fortsetter s. 164] ​​ ​ ​​ [HIS: passasjen er lenket til samme sted som det forekommer i førstetrykket, manuskriptet her s. 156]

Hj.

Bare lidt kaninjagt en gang imellem. Det
er mest for fars skyld, kan du skønne

Gina

.

Mandfolk er så underlige, de; de skal nu
altid ha’ noget at dividere sig med.

​​

Hj.

Ja rigtig, ja; vi skal ha’ noget at divertere
os med.

Gina

.

Ja, det er jo akkurat det jeg siger.

Hj.

Nå; hm. (til Gr.) Jo ser du, og så træffer
det sig så heldigt, at loftet ligger slig til at
ingen kan høre det når vi skyder. (lægger
pistolen op på reolen.) Ikke rør pistolen, Hed-
vig. De ene løbet er ladt; husk på det.

Gregers

(ser ind gennem garnet.)

Jagtgevær har du også, ser jeg

Hj:

Det er fars gamle gevær. Det kan ikke sky-
des med længer; for der er noget galt fat med
låsen. Men det er ganske <...> morsomt at ha’
det alligevel; for vi kan ta’ det fra hinanden
og gøre det rent en gang imellem, og smøre
det med benfedt og skrue det sammen igen,
ser du.

Hdv.

(går hen til Gr.)

Nu kan De da rigtig se vildanden.

Gr.

Jeg står just og ser på den. – Hun hænger
lidt med den ene vingen, synes jeg.

​​ ​

Faksimile

Hj.

Nå det er da ikke så underligt; hun har jo
været skamskudt.

Gr.

Og så slæber hun lidt på foden. Eller er det ikke
så?

Hj.

Kanske en bitte liden smule.

Hdvg.

Ja for det var den foden, som hunden bed
hende i.

Hjm.

Men hun har slet ingen ˹lyde og˺ mén ˹for resten˺ af det ; og det er
virkelig mærkværdigt for en som har fåt en lad-
ning haggel i kroppen og som har været mellem
hundetænder.

Gr.

(med et øjekast til Hdv.)

– og som har været på havsens bund – så længe.

Hdv.

(smiler)

Ja.

Gina

(steller ved bordet.)

Den velsignede vildanden, ja. Den gøres der da
krusifikser nok for.

​​

Hj.

Hm; – er det snart dækket kanske?

Gina

Ja, stra{ <...> }ks på timen. Hedvig, nu må du kom-
me og hjælpe mig.

(Gina og Hedvig går ud i køkkenet.)

Hj.

Jeg tror ikke det er vær{t}dt du står der og ser på
far; han liker det ikke. Og så er det bedst jeg stæn-
ger før de andre kommer. Hysch, hysch, vil
I væk med jer! (hejser garnet op og trækker døren
sammen.) Disse her remedierne ※ er ˹det desuden aldeles˺ nødvendige <...> , ˹ [HIS: tilføyelsen står nederst på siden]
※ er min egen opfindelse. Det er virkelig ganske mor-
somt at ha’ noget sligt at stelle med og gøre det i stand
når det en gang imellem går i stykker. Og så˺ ​​ ​

Faksimile

65

ser du, for Gina vil ikke gerne ha’ kaniner og
høns ind i atelieret.

Gr.

Nej nej. for det er kanske din kone, som står for
styret her?

Hj.

Jeg overlader hende gerne de løbende forretninger.
for så kan jeg imens ty ind i dagligstuen og tænke
over de ting, som vigtigere er.

Gr.

Hvad er det egentlig for ting, du Hj?

Hj.

Jeg undrer mig over at du ikke har spurgt
om det før. For du har da vel hørt tale om op-
findelsen.

Gr.

Opfindelsen? Nej.

Hj.

Så? Du har ikke det? Å nej, der oppe i ødemar-
kerne –

Gr.

Du har altså gjort en opfindelse!

Hj.

Ikke ganske endnu; men jeg holder på med
det. Du kan da vel tænke, at da jeg beslutted at
offre mig for fotografien, så var det ikke for
at gå her at ta’ portrætter af alle og enhver –

Gr.

Nej, nej, det sagde din kone nu netop.

​​

Hj.

Jeg svor at skulde jeg vie mine kræfter til den
håndtering, så skulde jeg også hæve den så højt
at den blev både til en kunst og til en videnskab.
Og så beslutted jeg at gøre den mærkelige opfindelse.

G.

Og hvad består den da i.

Hj.

Hj Ja kære, du må ikke spørge således om en-
keltheder endnu. Det tar tid, ser du – Du må ikke
tro det er af forfængelighed. Jeg arbejder visselig ikke
for min egen skyld. Å nej, det er livsopgaven,
som står for mig nat og dag.

​​ ​

Faksimile

Gr.

Hvilken livsopgave da?

Hj.

Glemmer du gubben med sølvhåret?

Gr.

Din stakkers far; ja, men hvad kan du egent-
lig gøre for ham?

Hj.

Jeg kan hæve ham i hans egen bevidsthed, idet
jeg hæver det ekdalske navn til ære og værdighed
igen.

Gr.

Det er altså din livsopgave.

Hj.

Ja; jeg vil redde den skibbrudne mand; for skib-
brud led han allerede da uvejret brød løs over
ham. Da disse forfærdelige undersøgelserne stod
på, var han ikke længer sig selv. Pistolen derhenne
du, – den som vi bruger til at skyde kaniner
med, – den har engang spillet en rolle i den ek-
dalske slægts tragedie.

Gr.

Pistolen? Så!

Hj.

Da dommen var afsagt og han skulde sættes
fast, da havde han pistolen i sin hånd –

Gr.

Havde han –!

Hj.

Ja, men han turde ikke; han var fejg. Så for-
kommet var han ble’t allerede dengang. Og kan
du begribe det! Han, en militær, han, som havde
skudt ni bjørne, og som stammed ned fra​​ to
ob{ <...> }ersløjtnanter, – ja, fra den ene efter den anden,
naturligvis – kan kan du begribe det, Gr?

Gr.

Ja jeg begriber det godt.

Hj.

Jeg ikke. Og så greb pistolen atter ind i vor slægts
historie. Da han hav{ <...> }de fåt den grå klædning på og
sad under lås og lukke, – å det var forfærdelige
tider for mig, kan du tro. Jeg havde rullegardinerne
nede for mine vinduer. Når jeg kikked ud, så jeg
at solen skinned som den plejer. Jeg begreb det ikke.

[HIS: sammenhengen fortsetter s. 171] ​​ ​ ​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 159] ​​ ​ ​​ ​ ​​ ​​ ​ ​​ ​​ ​ [HIS: sammenhengen fortsetter s. 175] ​​ ​ ​​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 163]

Jeg så menneskene gå på gaden og le og snakke
om ligegyldige ting. Jeg begreb det ikke. Jeg syn-
tes at hele tilværelsen måtte stå stille ligesom
under en solformørkelse.

Gr.

Slig følte jeg det også da mor var død.

Hj.

I en sådan stund havde Hj. E. pistolen rettet
mod sit eget bryst.

Gr.

Du tænkte også på at –?

Hj.

Ja.

Greg.

Men du skød ikke?

Hj.

Nej. I det afgørende øjeblik vandt jeg sejr over
mig selv. Jeg blev i live. Men du kan tro, der hø-
rer mod til at vælge livet under de vilkår.

Gr.

Ja, det er, som man tar det.

Hj.

Jo, ubetinget, du. Men det var bedst så, for nu
gør jeg snart opfindelsen. Og da tror doktor R.
ligesom jeg at han kan få lov til at bere uni-
formen igen. Jeg vil fordre det som min eneste løn.

Gr.

{J}Så, det er det –?

Hj.

Ja, det er det, han mest higer og stunder efter.
Du kan ikke forestille dig, hvorledes det skærer
mig i hjertet for ham. Hver gang vi he<...> fejrer en
liden familjefest, som Gs og min bryllupsdag
eller hvad det nu kan være, da træder oldin-
gen her iført sin løjtnants{ <...> }uniform fra { <...> }lykkens da-
ge. Men​​ banker det så bare på gangdøren, – for
han tør jo ikke vise sig for fremmede, ved du, – da
piler han ind i sit kammers igen, så fort som de
gamle ben vil bære ham. Sligt er rystende for
et sønnehjerte, du.

​​ ​

Faksimile

Gr.

Hvad tid omtrent tror du den opfindelsen
kan bli’ færdig?

Hj.

Nej, herre gud, du må ikke spørge mig om
sådanne enkeltheder som tiden. En opfindelse,
det er noget som en ikke sådan holdent er herre
over selv; det kommer for en stor del an på in-
spirationen, på en indskydelse, – og det er næsten
umuligt at beregne, hvad tid den indtræder.

Gr.

Men fremad går det da vel?

Hj.

Ja visst går det fremad. Jeg tumler hver
dag med de tankerne; hver eneste eftermid-
dag, når jeg har spist, lukker jeg mig inde i
dagligstuen, hvor der er mest ro –. Men man
må bare ikke jage på mig; for det nytter ikke
til noget; det siger doktor R. også.

Gr.

Og du synes ikke at alle de sagerne der inde
på loftet drager dig bort og spreder dig for
meget?

Hj.

Nej, nej, nej, tvert imod. Du må ikke sige
noget sådant. Jeg trænger til et eller andet, som
kan fylde ventetiden ud.※ Inspirationen, ind-
skydelsen, ser du, – når den kommer, så kom-
mer den alligevel. ˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg]
※Og jeg kan ikke evig og altid hænge over de
samme anstrængende tankerne.˺

Gr.

Min kære Hj. jeg tror næsten, du har noget
af vildanden i dig.

Hj.

Af vildanden? Hvorledes det, mener du?

Gr.

Du er engang ble’t skamskudt, og så dukked
du under og ˹har˺ b{e}id˹t˺ dig fast i bundgræsset.

Hj.

Det var løjerligt. Sigter du kanske til det ​​ ​

Faksimile

71

næsten dræbende skud, som har rammet far –
og mig?

​​

Gr.

Ikke nærmest til det. Jeg vil ikke sige at
du er skamskudt. men du er kommen {in}ud i
en forgiftig sump, Hj; du har fåt en snigende
sot i kroppen, og så er du gåt til bunds for at
dø i mørket.

Hj.

Jeg! Dø i mørke! Nej, ved du hvad, Gregers, du
skal virkelig la’ være med slig snak!

Gr.

Vær bare rolig; jeg skal nok se at få dig op i-
gen. For jeg har også fåt en livsopgave nu, ser
du; jeg fik den igår.

Hj.

Ja det kan gerne være; men du skal bare la’
mig bli’ udenfor. Jeg kan forsikkre dig at, – fra-
regnet min let forklarlige melankoli naturlig-
vis, – så føler jeg mig så frisk og vel, som noget
menneske kan ønske det.

Gr.

At du det tror, det kommer også af forgiften.

Hj.

Nej kære snille Gr. snak nu ikke mere om sot
og forgift; jeg har ikke godt af jeg er slet ikke vant
til at ˹man i mit hus˺ fol k snakker til mig om uhygelige ting.

G.

.

Nej, det er du visst ikke.

Hj.

Nej, for jeg har ikke godt af det, skal du vide. – ˹ [HIS: tilføyelsen står nederst på siden]
Og her er ingen sumpluft, som du kalder det.˺ ˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg.]
I mit hjem er taget lavt, det ved jeg nok; og mine kår er ringe. { <...> }Jeg er en fattig
fotograf, men jeg er en { <...> }opfinder tillige. Og nogen slags pestluft, – nej, den har jeg
og det bærer mig oppe over de små vilkår.>˺
Ah –
der kommer Gina med frokosten.

(Gina og Hedvig bringer ølfl. brændevinskaraffel, glasse
og andet tilbehør. I det samme kommer R. og M. ind
fra gangen; de er begge uden hat og overtøj; M.
sortklædt.)

Gina

Nå de to kommer da rigtig til rette tid.

R.

M. bildte sig ind at han kunde lugte sildesalat ​​ ​

Faksimile

og så var han ikke til at holde. Godmorgen
for anden gang, Ekd.

​​

Hj.

Gr. må jeg forestille dig kand. M. dr –; ja
R. kender du jo.

R.

Å det er herr W. j{ <...> }un. Jo, vi har været i håret på
hinanden oppe H.-værket. De er nok netop
flyttet ind?

Gr.

Jeg flytted ind nu imorges.

R.

Og nedenunder bor M. og jeg, så De har ikke langt
til doktor og prest, om De skulde få brug for
slige nogen.

Gr.

Tak, det kunde nok hænde; for igår var vi
tretten til bords.

Hj.

Å, kom nu ikke ind på sligt noget igen.

R.

Du kan ta’ det med ro, Ekd.; for dig træffer det s’gu’
ikke.

Hj.

Det vil jeg håbe for min families skyld{;}. Men
lad os nu sætte os og spise og være glade.

Gr.

Skal vi ikke vente på din far.

Hj.

Nej, han vil ha’ sit ind til sig siden. Kom så?

(Herrerne sætter sig til frokostbordet, spiser og
drikker. Gina og Hdv. går ud og ind og varter op.)

R.

Igår var M. f stygt på støvlerne, fru E.

\

Gina

./

Så? Igår igen?※

˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg. Før tilføyelsen er satt til var Ginas replikk «Så? Igår igen? Er det sandt, M.» sammenhengende. Tilføyelsen av tre replikker i margen er markert med en loddrett strek midt inni Ginas replikk, og det er satt til et eget rollenavn over den første del av replikken.] ※

R.

Hørte De os ikke da vi kom hjem inat?

Gina

.

Nej, jeg kan ikke sige det.

R.

For inat var M. fæl.

˺

Gina

.

Er det sandt, M.

M.

Hvad skal jeg svare? Sligt afhænger jo ikke af mig?
Det kommer over mig som en indskydelse.

R.

Det kommer over ham { <...> }som en indskydelse. (til
G.) For kand. M. er dæmonisk, ser De.

Gr.

Dæmonisk?

[HIS: sammenhengen fortsetter s. 179] ​​ ​ ​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 170] ​​ ​ [HIS: sammenhengen fortsetter s. 187] ​​ ​ ​​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 174]

R.

M. er en dæmonisk natur, ja.

Gr.

Hm.

R.

Og dæmoniske naturer er ikke skabt til at gå
lige på benene gennem verden; de må ud på af-
veje en gang imellem. Nå, og De holder altså
ud deroppe på værket endnu, herr W.

W.

Jeg har holdt ud indtil nu.

R.

Og fik De så inkasseret den fordringen, De gik
omkring med.

Gr.

Fordringen? (forstår ham) Nå så!

Hj.

Har du inkasseret fordringer, Gr?

Gr.

Å snak.

R.

Jo såmænd har han så; han gik omkring i alle
husmandshytterne o{ <...> }g præsenterte noget som han
kaldte «den ideale fordring.»

Gr.

Gr Jeg var ung dengang.

R.

De var så, ja; og fordringen, den fik de nok aldrig ho-
noreret.

Gr.

Nej, aldrig der oppe.

R.

Nå, så har De vel ˹været så klog at˺ slåt en streg over den da?

Gr.

Ikke lige over for de ˹virkelige ægte˺ betydelige mennesker.

Hj.

Nej, det synes jeg jo er ganske rimeligt. Lidt smør,
Gina.

R.

Og så et stykke flæsk, M. ˹ [HIS: tilføyelsen står mellom replikkene i høyre marg]
For idrætsmanden på
gravens bred, ja.˺

M.

Huf, ikke flæsk.

˹ [HIS: tilføyelsen står i venstre marg på langs. Det er ikke noe tilføyelsestegn som viser hvor det skal inn, så jeg følger førstetrykket]

Gl E.

God morgen, m. h. Har havt god jagt idag. Har skudt en stor en;​​ har flådd den
også. Det er mørt kød, det kaninkødet; og så er det sødt; smager som sukker.

Molv.

Undskyld – jeg kan ikke – jeg må ned i en fart.

R

Drik sodavand, menneske

Ekd.

God appetit, m. h.

M.

Uh – { <...> }uh –

˺ ˹ [HIS: tilføyelsen står mellom replikkene i høyre marg]

Lad os drikke et glas for
den gamle jægersmand.※

˺

R.

Ja du er en lykkelig mand, E. ˹og så˺ ; du har dit vel besatte
familjebord ˹som du kan˺ at gå til ˹og sætte dig˺ en tre–fire gange om dagen.

Hj.

Jeg må sige, det er en behagelighed som jeg virkelig
sætter pris på. ˹Og jeg stræver også, kan du tro.˺

R.

Og Dem, herr W. gratulerer jeg til at De er kommet
til at bo her i huset; for nu kan De få se, hvorle-
des et hyggeligt hjem ser ud.

˹ [HIS: tilføyelsen står nederst på siden] ※

Det er så mid<...>t imellem; forresten han han ikke man-
ge hårstrå på sin isse.

R

Nå, med paryk kommer man også g. vdn.

˺ ​​ ​

Faksimile

R.

Og så har du din flinke kone, som trisser
så lunt ud og ind på filtsko og vagger i hofter-
ne og steller og hygger for dig.

H.

Ja Gina – (nikker til hende) du er nok så bra’ at ha’
med på livsvejen, du.

Gina

Å, snak nu bare ikke om mig.

R.

Og så Hdv., du Ekdal!

Hj.

(bevæget.)

Barnet ja. Hdv. kom hid til mig. (stryger hende
over håret) Hvad er det for en dag i morgen, du.

Hdv.

(holder ham for munden)

Å nej, du skal ikke sige noget, far.

​​

Hj.

Det skærer mig som en kniv i hjertet, at det skal
bli’ så ringe; bare en liden festlig tilstelning inde
på loftet –

Hdvg.

Å men det blir just dejligt, det –

R.

Og vent så bare til op den mærkelige opfindelsen
går af ståblen, Hdv –

Hj.

Da er alle sorger slukt. D. Jeg vil sikkre din frem-
tid, Hdv – du skal få det godt så længe du lever.
Jeg vil forlange noget for dig, – et eller andet. Det
det skal være den fattige opfinders eneste løn.

H.

Å du snille far –

R

(til Gr.)

Nå, synes De ikke ganske bra om det, til en for-
andring at sidde i en lykkelig familjekreds?

Gr.

Jeg ˹trives ikke i˺ kommer aldrig til at vænne mig til sumpluft.

R.

Sumpluft?

Hj.

Å skal vi nu ha’ den snak igen.

{H}Gina

.

Her er, ved gud, ingen sumpl{ <...> }ugt,; herr W. for jeg lufter
såmænd ud hver dag.

​​ ​

Faksimile

75

Gr.

Den stank, jeg mener, den lufter De visst ikke
ud.

Hj.

Stank!

Gina

Ja, hvad synes du, Ekdal!

R.

Om forladelse, det skulde vel ikke være Dem selv,
som bringer stanken med der oppe fra gruberne.

Gr.

Det kunde ligne Dem at kalde for stank, hvad jeg
bringer ind i huset.

R.

Hør, herr Werle junior, jeg har Dem stærkt mis-
tænkt for at De går med «den ideale fordring» i
baglommen endnu.

Gr.

I brystet går jeg med den.

​​

R.

Ja, hvor fanden De så har den, så vil jeg rå’
Dem til at De ikke præsenterer den ˹her˺ så længe jeg
er her inde.

Gr.

Og hvis jeg gør det alligevel!

R.

Så kommer De på hodet ned { <...> }over trapperne

Hj.

Nej, men, R.

Gr.

Ja kast De mig bare ud –

Gina

.

Det får De ikke lov til, R. Men det må jeg sige
Dem, herr W., at De, som gjorde alt det fæle inde
i kakkelovnen Deres, – De skulde ikke komme
her og snakke om stank!

Hdv.

Mor, der er nogen, som banker.

Hj.

Se så; nu skal vi ha’ det rend også!

Gina

La’d bare mig –! (går hen og åbner døren, studser,
farer sammen og viger tilbage.) Åh! Uf da!

(Grosserer {w}Werle, i pelsfrakke, træder et skridt indenfor)

Werle

Be’r undskylde; men min søn skal nok bo her i
huset.

​​ ​

Faksimile

Gina

(svælger vejret.)

Ja.

Hj

(går nærmere)

Vil ikke herr grossereren være så artig –?

W.

Tak; jeg ønsker blot at tale med min søn.

Gr.

Ja, hvad godt? Her står jeg.

W.

W Jeg ønsker at tale med dig i dit værelse –

Gr.

I mit værelse – nå –

Gina

Nej, det er ved gud ikke i den stand at –

W.

Nå, så ude på gangen da; jeg ønsker at tale med dig
under fire øjne.

Hj.

Det kan ske her; kom ind i dagligstuen, Relling.

(Hja og R. går ind til højre; Gina tar Hdv med
sig ud i køkkenet.)

​​

Gr.

(efter et kort ophold.)

Ja, nu er vi altså under fire øjne.

W.

Såsom du er flyttet ind her i huset, så må jeg formode
at du har noget i sinde imod mig.

Gr.

Jeg har i sinde at åbne H. Es øjne; han skal se
sin stilling, som den er; det er det hele.

W.

Er det den livsopgaven, du talte om igår aftes?

Gr.

Ja. Du har ikke levnet mig nogen anden livs-
opgave.

W.

Er det mig, som har forkvaklet dit sind?

Gr.

Du har forkvaklet hele mit sind liv; jeg tæn-
ker ikke på alt det med mor. Men det er dig, jeg
kan takke for at jeg lever med en skyldbetynget
samvittighed.

W.

Aha, det er samvittigheden –

Gr.

Jeg skulde trådt op imod dig, dengang du stilled
snarer for løjtnant Ekdal; jeg skulde advaret ham,
for jeg aned hvor det vilde bære hen.

W.

Ja, da burde du sandelig ha’ talt.

​​ ​

Faksimile

28.

76

Gr.

Jeg voved det ikke; j så fejg var jeg. Jeg var ræd
for dig{,}– både dengang og længe bagefter.

W.

Den rædsel er gåt over ˹nu˺, lader det til.

Gr.

Det er den heldigvis. Hvad der er forbrudt imod
gamle Ekdal, både af mig og af – andre, det kan
aldrig ˹bødes˺ rettes på; men Hj. kan jeg fri ud af al
den løgne og fortielse, som han her holder på
at gå til grunde i.

W.

Tror du, at du vilde gøre en god gerning med det?

G.

Det tror jeg da så trøstig.

​​ ˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg. Det er ingen tilføyelsestegn så teksten er plassert som i førstetrykket]

Tror du at fotograf E. er den mand, at han vilde takke dig til for en slig venskabstjeneste

Gr.

Ja, den mand er han. Jeg kender ham bedre end du.

W.

(smiler)

Hm, vi får
se.

˺

Og desuden – skal jeg bli’
ved at leve længer – så må ˹jeg˺ se at finde helsebod
for min syge samvittighed.

W.

Den blir aldrig frisk. Din samvittighed har væ-
ret sygelig lige fra barneårene{;}. {d}Det er en arvelod
fra din mor, Gregers; – den eneste arv, hun efter-
lod dig.

Gr.

(smiler.{)}svagt.)

Har du endnu ikke kunnet glemme at du tog
<...> forregned dig, da du trode, du skulde få for-
mue med hende?

W.

Lad os ikke komme ind på uvedkommende ting.
Holder du altså fast ved det forsæt at lede Hj E.
fotograf E. ind på et spor, som du formoder er det
rigtige?

Gr.

Ja, det forsæt holder jeg fast ved.

W.

Nå, så kunde jeg jo ha’ sparet min gang her op.
For da nytter det vel ikke at spørge dig om du
vil flytte hjem igen til mig?

Gr.

Nej.

W.

Og ind i firmaet går du vel ikke heller?

Gr.

Nej.

W.

Godt{;}. Men da jeg nu agter at indgå ˹nyt˺ ægteskab
igen, så vil boet bli’ skiftet imellem os.

Gr.

Det ønsker jeg ikke.

W.

Du ønsker det ikke?

Gr.

Nej; jeg tør ikke ˹det˺ for min samvittigheds skyld.

​​ ​

Faksimile

W.

(lidt efter.)

Rejser du siden op til værket igen?

Gr.

Nej; jeg betragter mig som udtrådt af din tjeneste.

​​

W.

Men hvad vil du da slå ind på?

Gr.

Bare løse min livsopgave; ikke noget andet.

W.

Nå men siden da? Hvad vil du så leve af?

Gr.

Jeg har lagt lidt op af min løn.

W.

Ja, hvor længe vil det forslå!

Gr.

Jeg tænker det forslår min ti{ <...> }d ud.

W.

Hvad skal det sige!

Gr.

Nu svarer jeg ikke på mere.

W.

Farvel da, Gr.

Gr.

Farvel.

(Grosserer W. går.)

H.

(kikker ind.)

Nu gik han jo?

Gr.

Ja.

(Hj. og {r}R. kommer ind; G. og Hdv. kommer også
ind fra køkkenet.)

R.

Den frokosten, den gik da i vasken.

Gr.

Tag på dig, H., du må gå en lang tur med mig.

Hj.

Ja gerne det. Hvad var det din far vilde? Var
det noget om mig?

Gr.

Tag bare på dig. Vi må snakke lidt sammen.
Og kom så; jeg går ind og henter tar min frakke
imens.

(går ud gennem gandøren )

Gina

.

Gå ikke ud med ham, Ekdal.

R.

Nej, gør ikke det du; bli’ hvor du er.

​​ ​

Faksimile

77

Hj.

(trækker yderfrakken på)

Nej, jeg må ha’ rede på, hvad der er i vejen med
ham.

R.

Men for f. kan du da ikke skønne at fyren er
gal, forrykt forstyrret!

Gina

​​ ​ ​​

Fjerde akt.

(Hjalmar Ekdals atelier. Der er nylig
bleven fotograferet; apparater og et par
stativer, en stol, en konsol og deslige står
fremme på gulvet. Eftermiddagsbelys-
ning; solen er ved at gå bort; noget sene-
re begynder det at mørkne.)

(Gina står i den åbne gangdør med en
liden kasse og en våd glasplade i hånden
og taler til nogen udenfor.)

Gina

.

Ja ganske bestemt. Når jeg lover det, så
holder jeg det også. I overmorgen skal det
første dusinet være færdig. – Farvel, far-
vel!

(Man hører nogen gå ned af trapperne.
Gina lukker døren, stikker pladen ind i
kassen og lægger denne tildækket ind i et
af apparaterne.)

Hedvig

(kommer ind fra Køkkenet.)

Gik de nu?

Gina

(rydder op.)

Ja, gud ske lov, nu blev jeg da endelig af med
dem!

Hedvig

.

Men kan du skønne at ikke far er kommet
hjem endnu?

Gina

.

Er du viss på at han ikke er nede hos
R.?

[HIS: sammenhengen fortsetter s. 191] ​​ ​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 178] ​ ​​ ​​ ​​ ​​ ​ [HIS: sammenhengen fortsetter s. 195] ​​ ​ ​​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 186]

Hdv.

{ <...> }Nej, der er han ikke; for jeg fløj ˹ned af køk-˺ nu netop
ned og spurgte ˹kentrappen og spurte for lidt siden.˺

Gina

.

Og så står vel maden og blir kold for
ham også.

Hdv.

Ja tænk, ˹–˺ [HIS: den tilføyde tankestreken er plassert i henhold til førstetrykket] far, – som altid passer så godt
på at komme hjem til middag.

Gina

.

Å nu kommer han snart, skal du se.

Hdv.

Ja gid han vilde komme; for jeg synes
her er ble’t så underligt.

Gina

(råber.)

Der er han!

(Hjalmar Ekdal kommer ind gennem
gangdøren.)

​​

Hdv.

(imod ham.)

Far! Å nej – som vi har ventet på dig!

Gina

.

Du blev da svært længe bort, Ekdal.

Hj.

Jeg blev noget længe, ja.

(han trækker yderfrakken af; Gina og Hdv.
vil hjælpe ham; han afværger det.)

Gina

.

Har du kanske spist med W.?

Hj.

(hænger frakken op.)

Nej.

Gina

(går mod køkkendøren.)

​​ ​

Faksimile

Så skal jeg sætte maden ind til dig.

Hj.

Nej, lad være; jeg spiser ikke nu.

Hdv.

Er det ikke bra’ med dig, far?

Hj.

Bra’! Å jo, så tålelig. Vi gik en svært lang
tur sammen, Gregers og jeg.

Gina

.

Det skulde du ikke gøre, Ekdal; for det er
du ikke vant til.

Hj.

Hm; der er mangt og meget, som en mand
får vænne sig til. – Har her været nogen
mens jeg var ude?

Gina

.

Ikke andre, end de to kæresterne.

Hj.

Ingen nye bestillinger?

Gina

.

Nej, idag ikke.

Hdv.

Du skal se, der kommer nok nogen imorgen,
far.

Hj.

Gid det var så vel; for imorgen tænker jeg at
ta’ rigtig fat.

Hdv.

Imorgen? Nej men far, husker du da ikke –?

Hj.

Nå, det er sandt –; ja, så iovermorgen da;
herefter vil jeg gøre al ting selv, jeg vil være
ganske alene om arbejdet.

Gina

.

Nej, men hvad skal da det vær{ <...> }e til, Ek-
dal? Jeg skal nok passe atelieret, jeg; og
så kan Det er jo bare at gøre dig livet surt.
Jeg passer jo atelieret, jeg; og bli’ du så ved ​​ ​

Faksimile

81

at stelle med opfindelsen.

Hdv.

Og så med vildanden, far, – og med alle
hønsene og kaninerne og –

​​

Hj.

Snak ikke til mig om det { <...> }tøjeri! ˹Fra imorgen af˺ Aldrig
sætter jeg ˹aldrig mere˺ min fod der inde på loftet.

Hdv.

Nej men, far, imorgen, loved du mig jo at –

Hj.

Hm; det er sandt; nå så fra iovermorgen
da. Den fordømte vildanden skulde jeg
helst ha’ lyst til at vri’ halsen om på!

Hed.

(skriger.)

Vildanden!

Gina

.

Nej men, Ekdal –!

Hdv.

Nej men, far, det er jo min vildand!

Hj.

Derfor gør jeg det heller ikke. Jeg har ikke hjer-
te til det, – ikke hjerte til det for din skyld, Hed-
vig. Skønt jeg så inderlig føler at jeg burde
gøre det; jeg burde ikke tåle under mit tag
en skabning, som har været i de hænder –

Gina

.

Nu har jeg da aldrig hørt sligt!

Hj.

(driver omkring.)

Der er visse krav, – hvad skal jeg kalde de
krav? Lad mig sige – ideale krav, – visse
fordringer, som en mand ikke kan sætte til
side uden at han tar skade på sin sjæl.

H{j}dvg

Men tænk vildanden – den stakkers vildanden!

Hj.

Du hører jo jeg skåner den – for din skyld.
Der skal ikke krummes et hår på –; nå,
som sagt jeg skåner den. For der er jo også ˹større opgaver˺ ​​ ​

Faksimile

end som så, at ta’ fat på. Men nu skulde
du gå ud lidt, som du plejer, Hedvig, for nu
begynder det at mørkne.

Hdv.

Nej, jeg vil ikke gå idag.

H.

Jo gør det; jeg synes du myser så med øjnene;
du har ikke godt af alle disse dampene.

​​

Hdv.

Ja ja, så tar jeg på mig da, jeg har kåben
i køkkenet så går løber jeg ˹ ned ˺ af køkkentrappen.
og går indover en liden stund. Kåben –? Å
jeg har den derude. Far, – du må ikke gøre
vildanden noget ondt mens jeg er ude.

Hj.

Ikke en fjær skal der ribbes af dens hode.
(trykker hende til sig.) Du og jeg, Hdv., – vi to –;
nå, gå ˹bare˺ så , du!

(Hdv. nikker til forældrene og går ud gennem
køkkenet.)

Hj.

(går frem og tilbage, standser)

Gina.

Gina

Ja.

Hj.

Herefter kunde jeg ha’ lyst til at føre hushold-
ningsbogen selv.

Gina

Vil du nu føre husholdningsbogen også?

Hj.

Ja, eller ta’ rede på indkomsterne i al fald.

Gina

Å, gud hjælpe os, det er nok snart gjort.

Hj.

Jeg synes du får pengene til at strække så mærkvær-
dig langt; hvorledes går det til.

G.

Det er fordi Hdv og jeg behøver så lidet.

[HIS: sammenhengen fortsetter s. 207] ​​ ​ ​ ​​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 190] ˹ [HIS: tilføyelsen står mellom replikken i høyre marg]

G.

Jøss, hvorfor siger De det da?

R.

Å jo, for jeg har nu så mine
funderinger.

˺

---

[Forfatternote: 30.5.84.] ​​ ​ ​ ​​ [Forfatternote: 2.6.84.] ​​ [HIS: sammenhengen fortsetter s. 215] ​​ ​ [HIS: leggene 31 og 32 er lagt feil inn etter legg 35, derfor blir det sprang i handlingsgangen her] ​ ​​ ​​ ​​ ​ ​​ ​​ ​ [HIS: sammenhengen fortsetter s. 211] ​​ ​ ​​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 194]

Hj.

Er det sandt, hvad at far blir så rundelig be-
talt for de{ <...> }n arkskrivningen hos grosserer W?

G.

Jeg ved jo ikke om det er så rundeligt; for jeg kender
jo ikke prisen på sligt.

Hj.

Nå, hvad får han da så omtrent – lad mig høre.

G.

Det er så forskelligt; det blir vel omtrent det han
koster os, og så en liden lommeskilling.

Hj.

Hvad han koster os! Og det har du ikke sagt mig før.

G.

Nej det kunde jeg da ikke; du var jo så glad, for-
di du at han fik al tingen af dig.

Hj.

Og så får han det fra grossereren!

G.

De to har jo været gamle venner.

​​

Hj.

Lad mig få lampen tændt.

G.

(tænder.)

Og så kan vi jo ikke vide om det er grossereren;
det kan jo ˹godt˺ være Gråberg.

Hj.

Jeg synes du skælver så i stemmen.

G.

˹ (sætter skærmen på) ˺

Gør jeg?

Hj.

Og så ryster du på hænderne. Eller er det ikke
så?

G.

Sig det rent ud. Hvad er det han har for-
talt om mig.

Hj.

Er det sandt, G. at der var et forhold mellem
dig og grosserer W. den gang du tjente der i huset.

G.

Det er ikke sandt. Ikke dengangen, ikke. Gros-
sereren la’ sig efter mig, det gjorde han, og fruen
trodde der var noget i det, og så ˹gjorde hun hurlumhej og ra-
balder og så ko <...> og så˺ kom jeg af
huset.

Hj.

Men siden altså!

​​ ​

Faksimile

Gina

.

Ja det er vel bedst du får vide det da. Han gav
sig ikke før han fik sin vilje.

H

(slår hænderne sammen)

Og det er mit barns mor! Hvor kunde du for-
tie dette for mig!

​​

Gina

.

Nej, jeg skulde visst ha’ sagt dig det for ˹længe˺ mig siden.

H.

Straks skulde du ha’ sagt mig det. Så havde jeg
da vidst hvad du var for en.

{H}Gina

.

Havde du så giftet dig med mig alligevel?

Hj.

Hvor kan du tænke dig det.

G.

Nej, men derfor turde jeg da heller ikke sige dig
noget. For jeg kom jo til at holde så svært af
dig, som du ved; og jeg kunde da ikke gøre
mig selv rent ulykkelig –

Hj.

(går om.)

Og det er min Hdvgs mor! – Og så at vide, at alt
hvad jeg her ser for mine øjne, hele mit hjem,
det skylder jeg en begunstiget forgænger! Å denne
forføreriske grosserer W.!

Gina

.

Angrer du på de år, som vi har levet sammen?

Hj.

Sig mig om ikke du hver dag, hver time, har
angret på den <...> væv af løgn og fortielse, som
du, ligesom en ædderkop, har spundet mig ind
i? Sig mig det! Kan det virkelig være muligt!
Har du ikke gåt her og våndet dig i anger og
nag.

G.

A snille E. jeg har havt så rundelig nok
med at tænke på huset og alt det daglige bestyret

Hj.

Nå men i dine ensomme stunder da?

G.

Nej jeg havde, ved gud, næsten glemt disse her
gamle intrigerne.

Hj.

A denne dumpe følesløse ro, den er for mig
noget så irriterende. Tænk, ikke angre engang.

​​ ​

Faksimile

89

Gina

.

Men sig mig nu, E, hvad havde der ble’t af
dig hvis du ikke var kommen sammen med
mig og havde fåt ˹en slig˺ mig til kone som jeg.

˹ [HIS: tilføyelsen står mellom replikkene i høyre marg]

Hj.

En slig –?※

​​ ˺ ˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg] ※

G.

Ja for jeg har da altid været ligesom lidt mere ekonomisk og statistisk end du –
nå det forstår sig, jeg er jo også de par år ældre.
Å du forstår ikke hvorledes en mand har det når han sørger og fortviler navnlig. –

˺

Hj.

Hvad der var ble’t af mig?

Gina

.

Ja du var på alskens gale veje den gangen,
det kan du da ikke nægte for.

Hj.

Å du begre fatted ikke min sorg; og du forstod
ikke mit ildfulde gemyt –

Gina

.

Nej nej; men jeg regalerer jo slet ikke på det
heller; for det blev jo bra’ med dig lige vel.
Og nu havde vi det så hyggeligt og koseligt; og
nu kunde H. og jeg snart også snart begynde
at leve lidt godt.

Hj.

I sumpluften, ja!

Gina

.

Uf, den vederstyggelige fyren, som skulde få
sin passasje her i huset.

Hj.

Ja jeg syntes også vi havde det godt. Det var en
drøm. Hvor henter jeg nu livskraft fra til at
føre opfindelsen over i virkelighedens verden.
Kanske dør den nu med mig, og da er det din
forgangenhed, G. som har dræbt den.

Gina

Nej, du må da ikke sige noget sligt noget, E.
Jeg, som alle mine dage bare vilde gøre al-
tingen til det bedste for dig!

Hj.

Hvor d <...> er den nu ˹ble’t af˺ henne , denne min sk <...>
dejligste drøm! Nå jeg gik her og grubled
over opfindelsen, da aned jeg nok at den vilde
sluge min sidste livskraft. Jeg forstod jo nok
at den dag, da jeg havde fåt patentet i mine
hænder, – den dag vilde blive min sidste. Og
så var det min drøm, at da skulde du sid-
de igen som den hedengangne opfinders vel- ​​ ​

Faksimile

havende enke.

​​

Gina

Nej, du må ikke snakke slig, Ekdal. Vor herre
lad mig da aldrig leve den dag at jeg skulde
sidde som enke!

H.

Å det ene som det andet. Nu er jo { <...> }alt forbi
alligevel.

(Gregers W. åbner varsomt gangdøren og ser
ind.)

Gregers

.

Tør jeg komme?

Hj.

Ja, kom.

Gregers

.
(ser afvekslende på dem; derpå hvisker han
til Hj.)

Altså ikke sket endnu{!}?

Hj

(højt) lydeligt)

Det er sket.

Gr.

Det er?

Hj.

Jeg har levet den bittreste stund i mit liv.

Gr.

Men også den mest løftede, tænker jeg.

Hj.

Nå, foreløbig har vi det i al fald fra hånden.

Gina

.

Gud forlade Dem, herr W.

Gr.

Men jeg forstår ikke dette.

Hj.

Hvad forstår du ikke?

Gr.

Så stort et opgør, – et opgør, som en hel ny livs-
førelse skal grundes på, – en livsførelse i sand-
hed – og uden al fortielse –

Hj.

Ja, jeg ved det nok; jeg ved det så godt.

Gr.

Jeg havde ventet så visst, at når jeg kom ind
døren så skulde der slå mig imøde et forkla-
relsens lys både fra mand og fra hustru. Og

[HIS: sammenhengen fortsetter s. 223] ​​ ​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 206] ​ ​​ ​​ ​ ​​ ​ ​​ ​​ ​ ​​ [HIS: leggene er lagt feil. Sammenhengen fortsetter s. 237] ​​ ​ [HIS: siden leggene er lagt feil fortsetter sammenhengen her fra s. 198] ​ ​​ ​​ ​ ​​ ​​ ​​ [HIS: siden leggene er lagt feil fortsetter sammenhengen lenger bak s. 199] ​​ ​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 210] ​​

så ser jeg ikke andet for mig end dette dumpe,
tunge, triste –

Gina

Nå så.

(tar lampeskærmen af.)

Gr.

[Forfatternote: ※ ] ˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg]

※Det gør mig ondt; jeg var næsten kommet til at synes om Dem; for der er dog
ligesom noget troværdigt ved Dem.

Gina

:

Så skulde De bare ladt mig gå for den
jeg var.

˺

De vil ikke forstå mig, fru E. Nej, nej, for Dem
skal der vel tid til –. Men du selv da, H? For
Du må da vel ha’ ta’t som en højere indviel-
se af det store opgør!

​​

H.

Ja naturligvis har jeg det. Det vil sige, – sådan
på en måde.

Gr.

For der er da vel ikke noget i verden, som kan lig-
nes med det, at ha’ tilgivelse for en fejlende, og
at løfte en vildfarende op til sig i kærlighed.

Hj.

Tror du et menneske så let forvinder en
stund, som den, jeg har oplevet?

Gr.

Nej et almindeligt menneske; det kan så være{;}.
Men et menneske, som du –!

Hj.

Ja, herre gud, jeg ved det nok; men der skal
tid til, ser du.

Gr.

Du har været for længe nede på de mørke dyb-
der, Hj. og så gør det jo altid ondt med det sam-
me en kommer op i klare lyse dagen.

Hj.

Det har du ret i; det gør smertelig ondt.

Gr.

Ja, for du har noget af vildanden i dig.

(R. er kommen ind fra gangen.)

R.

Se så, er nu den vildanden på færde igen.

Hj.

Grosserer Ws symbolske gave, ja.

R.

Grosserer W? Er det ham, I snakker om?

Hj.

Om ham og – os andre.

R

(til Gr)

Gid fanden havde Dem!

​

Faksimile

Hj.

Hvad er det du siger?

R.

Jeg yttrer det beskedne ønske at kvaksalveren vil
begi’ sig på hjemvejen. Blir han her, så er
han mand for at forkludre j<...> begge to.

Gr.

De to forkludres ikke så let, herr R. Om Hj vil
jeg nu ikke tale. Ham kender vi. Men også hun
har visst nok på bunden af sit væsen noget tro-
værdigt, noget vederhæftigt,–

G.

(grædefærdig)

Så skulde De bare lad’t mig gå her for den jeg
var da.

R

(til G.)

Er det næsevist at spørge om, hvad det er
De egentlig vil her i huset.

Gr.

Jeg vil grundlægge et sandt ægteskab.

R.

Så De synes ikke, Es ægteskab er ˹godt˺ sandt nok, som
det er?

​​

Gr.

Det er vist et lige så godt ægteskab, som de fle-
ste andre, desværre. Men et sandt ægteskab er
det endnu ikke blet.

Hj.

Du har aldrig havt øje for det ideale krav,
du R.

R.

Sludder, gutten min! Med forlov, herr W, – har
De set hvor mange ˹– bare så på en slump – hvor mange <...> ˺ sande ægteskaber har De
set i Deres liv{,}? –

Gr.

Jeg tror knapt jeg har set et eneste et.

R.

Ikke jeg heller.

Gr.

Men jeg har set så utallige ægteskaber af det
modsatte slags. Og jeg har havt anledning til på
nært hold at se, hvad et sligt ægteskab kan
bryde ned i et menneskepar.

​

Faksimile

97

Hj.

En mands hele moralske grundlag kan syn-
ke under hans fødder –

R

Ja jeg har jo aldrig sådan egentlig været gift;
så jeg tør ikke dømme om de ting. Men
det ved jeg da, at til et ægteskab hører barnet
også. Og barnet skal I la’ være i fred.

Hj.

Ja, Hedv; min stakkers Hdvg.

R.

Ja, Hdvg får I se at holde udenfor. I to er voks-
ne mennesker; I får i guds navn kluddre og
klusse med jerss forhold, hvis I har lyst til
det. Men Hdg skal I fare varsomt med; ellers kan
I komme til at gøre en ulykke på hende.

Hj.

En ulykke!

R.

Ja, eller hun kan komme til at gøre en ulyk
ke på sig selv – og kanske på andre også med

Gina

Men hvor kan De da vide ˹sligt˺ det , R.

Hj.

Der er da vel aldrig nogen nær fare for øjnene?

R

Nej, det kommer ikke øjnene ved. Men Hdvg er i
en vanskelig alder; hun kan finde på alt det
som galt er.

​​

Gina

Ja tænk, – det g{j}ør hun også. Hun kan ikke la’
varmen være i fred på skorstenen; jeg er mang-
gengang ræd, hun skal bræn sætte fyr på hele
huset.

R

Ja {s}Ser De bare; det vidste jeg nok.

Gr.

(til R.)

Men hvorledes forklarer De sådant noget?

R

(mut.)

Hun er i stemmeskiftningen, far.

Hj.

Så længe hun har mig –! ˹Så længe mit hode
er oven mulde –!˺

(det banker.)

​

Faksimile

Gina

.

Hys, Ekdal; der er folk der uden på gangen (råber)
Vær så god!

(Fru Sørby, i ydertøj, kommer ind.)

Fru S.

God aften! i hus

Gr.

Nej er det dig, Berta!

Fru S

Ja såmænd er det mig. Men jeg kommer kan-
ske til ulejlighed.

Hj.

Nej bevars; og det er da så længe siden –

Fru S.

Ja jeg har havt nok at stå i. Men idag måtte
jeg op for at sige farvel.

Gina

Så? Rejser du.

Fru S.

Ja imorgen – op til Højdal. Gr Werle er
rejst i eftermiddag.

Gina

Nej, tænk.

Hj.

Så han er rejst. Hm, og nu rejser De efter
ham?

Fru S.

Ja, jeg gør det.

Hj.

Ja så.

Gr.

Jeg skal forklare dig det. Min far gifter sig
med fru S.

​​

Hj.

Gifter sig!

Gina

Å nej ˹B.˺, blev det da endelig!

R.

Dette her er da vel aldrig sandt!

Fru S.

Jo det er rigtignok sandt. Han har løst
Kongebrev og brylluppet skal stå deroppe.

Gr

Så får jeg vel ønske Dem til lykke da som
en god stedsøn.

Fru S.

Tak, hvis De mener noget med det. Men jeg hå-
ber at jeg aldrig kommer til at angre på det som nu
sker.

​​ ​

Faksimile

32.

98

R.

Det kan De trøstig håbe. Grosserer W. drikker
sig aldrig fuld, og han bruger ikke at prygle
heller, slig, som salig hestedoktoren gjorde.

Fru S.

Å lad nu S. ligge der han ligger; han havde
såmænd sine gode sider, han også.

R.

Grosserer W. har vel de sider, som bedre er,
kan jeg tro.

Fru S.

Han har i al fald ikke sløset bort det bedste
i sig. Den mand, som det gør, han får ta’
følgerne. ˹Et fruentimmer kan da ikke kaste
sig rent væk heller.˺

R.

Ikveld går jeg ud med M.

Fru S.

Det skulde De ikke, R. ˹Gør 2 det 1 ikke – for
min skyld.˺

R.

Der er ikke andet for. (til Hj) Vil du være
med, så kom indom til mig.

Gina

.

Nej tak ˹R˺. Ekdal går ikke ˹med˺ på de˹n˺ ˹slags apartementer.˺ enemærkern.

\

Hj.

Å, så ti da –!

/

R.

Farve, fru – <...> Werle.

(går ud gennem gangdøren.)

​​

Gr

Det lader til at De og doktor R. kender hin-
anden temmelig nøje.

Fru S.

Ja, vi har kendt hinanden i mange år.
Det kunde såmænd engang ha’ ble’t til noget
af hvert imellem os to.

Gr.

Det var sagtens godt for Dem at det ikke blev.

Fru S.

Ja det må De nok sige. Men jeg har altid
ta’t mig ivare. En kvinde kan da ikke kaste
sig rent væk heller.

Gr.

˹Og de er slet ikke ræd for at jeg skal la’˺ De er mere end almindelig åbenhjertig, synes
jeg. Om jeg nu lod min far få et nys om dette gam
le bekendtskab?

Fru S.

​​ ​

Faksimile

Åbenhjertig har jeg altid været; det kommer
vi fruentimmer længs med.

Fru S.

De kan da vel tænke at jeg har sagt ham
det selv.

Gr.

Så?

Fru S.

Deres far ved hver eneste smule, som folk
med nogen sandhed kunde falde på at sige
om mig. Det {er}var da det første jeg sa’ ham,
da han lod sig mærke med at han havde
hensig{e}ter.

Gr.

Da er De mere end almindelig åbenhjertig, synes
jeg.

Fru S.

Åbenhjertig har jeg altid været. Det kommer
vi fruentimmer længst med.

Hj.

Hvad siger du til det, Gina?

Gina

.

Ja, vi fruentimmer er nu så forskellige, vi.
Nogen har det på en vis, og andre på en anden.

Fru S.

Jeg synes i al fald, det er klogest at indrette
sig på den vis, som jeg har gjort. Og W. har
heller ikke lagt dølgsmål på noget for sit
vedkommende. Se, det er det, som nærmest
har knyttet os sammen. Nu kan han sidde
og snakke med mig så åbent som et barn. Det
har han aldrig havt lejlighed til før. Han,
den sunde, livskraftige mand fik gennem
hele sin ungdom og gennem ˹alle˺ hele sin bedste
år høre andet end straffeprækener. Og man-
gen gang drejed de prekener sig​​ om de mest ind-
bildte forgåelser –

Gina

Ja, det er rigtignok så sandt som det er sagt.

Gr.

Skal man ind på de ting, så er det bedst
jeg går.

​​ ​

Faksimile

99

Fru S.

De kan gerne bli’. Jeg skal ikke sige et ord mere.
Men jeg vilde De skulde ha { <...> }rede på at jeg
har faret med fortielser eller nogen slags
underfundighed. Det kan kanske synes at
det er en stor lykke jeg gør; og det er det jo
også på en måde. Men jeg mener alligevel
at jeg ikke modtar mere end jeg gir. Jeg
skal visst aldrig svigte ham; og nytte ham
som ingen anden, det kan jeg nu da han snart
blir hjælpeløs.

Hj.

Blir han hjælpeløs?

Gr.

Ja ja, tal ikke om det her.

Fru S.

Det nytter ikke at skjulde det længer, så gerne
han vil. Han blir blind.

Hj.

Blir han blind? Det var ˹da˺ underligt? Blir han
blind, han også?

Gina

.

Det blir jo så mange.

Fru S.

Og De kan tænke, hvad det vil sige for en
forretningsmand. Nå, jeg skal prøve på at bru-
ge min øjne for ham, så godt jeg kan. Men
nu tør jeg ikke bli længer; jeg er så opkavet i
denne tid. Ja, det var det jeg skulde sige Dem,
Ekdal, at hvis der var noget, han kunde tjene
Dem med, så skulde De bare henvende Dem til
Gråberg.

Gr.

Det tilbud vil Hj. E. visst betakke sig for.

Fru S.

Ja så; men jeg synes da ikke at {–}han før i tiden –

Gina

.

Jo, Berta, nu behøver ikke E. at ta’ nogen tingen
fra grosserer W.

Hj.

˹ (langsomt og med vægt) ˺

{H}Vil De hilse ˹Deres tilkom​​mende mand˺ ham fra mig og sige at jeg agter
i den nærmeste fremtid at gå til Gråberg –

Gr.

Hvad! Kan du ville det!

​​ ​

Faksimile

Hj

(overlegent)

– gå til G. siger jeg og forlange en konto over
det, jeg skylder {p}hans principal. Jeg vil betale
denne æresgæld { <...> }– ha ha ha, det skal kaldes en æres
gæld! Men nok om det. Jeg vil betale alt, til sid-
ste skilling.

G.

Men snille { <...> }E. det har vi, ved gud ikke penger
til.

Hj.

Vil De sige ˹Deres forlovede˺ grossereren at jeg arbejder ufortrødent
på min opfindelse. Vil De sige ham, at det
som holder mine åndskræfter oppe ˹under de˺, ˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg, øverst. Det er ingen tilføyelsestegn som viser hvor tilføyelsen skal inn, så jeg har fulgt førstetrykket]
under denne anstrængende beskæftigelse˺ det er mit
ønske˹t˺ om at bli’ denne pinlige gældsbyrde kvit.
Derfor gør jeg opfindelsen. Hele udbyttet skal
anvendes til at frigøre mig for ˹Deres vordende ægte-
fælles.˺ grosserer W s
pekuniære udlæg.

Fru S.

Her er nok sket et eller andet, her i huset.

Hj.

Ja, det er det.

Fru S.

Nå, så farvel da. Jeg havde endnu ˹havt˺ lidt at
snakke med dig om, G; men det får være
til en anden gang. Farvel.

(Hj. og G hilser stumt; Gina følger hende
til døren.)

Hj.

Ikke over ˹denne˺ tærskelen , Gina!

(Fru S. går; G. lukker efter hende.)

Hj.

Se så, Gregers※.

˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg]

※nu har ˹jeg˺ vi da denne trykkende
gældspost fra hånden

Gr.

Snart i al fald.

˺ ˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg, i forlengelsen av forrige tilføyelse]

Hj

Ret snart, håber jeg.

˺

Jeg tror min holdning må
kaldes korrekt.

Gr.

Du er den mand, jeg altid har holdt dig for.

Hj.

I visse tilfælde ˹er˺ finder jeg det umuligt at sæt-
te sig ud over de ideale krav. { <...> }Som fa-
milieforsørger må jeg jo vånde mig under
det. Du kan tro, det er​​ ikke spøg <...> for en ube-
midlet mand at skulle honorere en mange-
årig gældsfordring, som der, så at sige, havde
lagt sig glemselens støv over. Men det får
være det samme; mennesket i mig kræver og-
så sin ret.

​​ ​

Faksimile

33.

100

Gr

Kære Hj, var det så ikke godt at jeg kom?

Hj.

Jo.

Gr.

At du fik fuld klarhed over alle forhold, –
var ikke det godt.

Hj.

(lidt utålmodig.)

Jo visst var det så. Men der er én ting, som
oprører din min retfærdighedsfølelse.

Gr.

Og { <...> }hvad er det for noget.

Hj.

Det er dette her at –; ja, jeg ved ikke om jeg
tør tale så uforbeholdent om din far.

Gr.

Tag ikke noget som helst hensyn til mig.

Hj.

Nå vel. Jo, ser du, jeg synes det er noget så op-
rørende at tænke sig til for mig, at nu blir
det jo ikke mig men ham som realiserer det
sande ægteskab –

Gr.

Nej men hvor kan du da sige sligt.

Hj.

Jo visst blir det så. Din fars og fru Sørby
indgår jo nu en ægtepagt, som er bygget på
fuld fortrolighed, hel <...> og ubetinget åbenhjer-
tighed fra begge sider, de stikker ingen ting
under stol for hinanden, der er ingen fortielse
bag ved forholdet, der er ˹forkyndt˺ udstedt , om jeg så må
udtrykke mig, en gensidig syndernes forladelse
imellem dem –

Gr.

Nå ja, hvad så?

Hj.

Ja men så er det der jo alt sammen. Det var
jo alt dette her, som du selv sa’, hørte til for
at grunde det sande ægteskab.

Gr.

Ja men det er jo på en ganske anden måde, ​​ ​

Faksimile

Hj! Du vil da vel ikke sammenligne Dig og
den forledede med disse –; nå, du forstår
mig nok.

Hj.

Men jeg kan dog ikke komme fra at der i alt​​
dette er noget, som sårer og krænker min retsbe-
vidsthed. Det er jo akkurat, som om der slet
ingen retfærdig styrelse var til.

Gina

.

Uf nej, E. sligt må du da, ved gud, ikke sige.

Gr.

{G}Hm, lad os ikke komme ind på de spørs-
mål.

Hj.

Men på den anden side er det jo ˹rigtignok˺ lige som om jeg
øjner skæbnens regulerende finger alligevel.
Han blir jo blind.

Gina

.

Å det er kanske ikke så sikkert –

Hj.

Det er utvilsomt. Vi bør ikke tvile på det i al
fald; for just i dette faktum ligger den retfær-
dige gengældelse. Han har forblindet mere end
én uerfaren medskabning i sit liv.
\ barnligt menneskeøje troskyldigt/

Gr.

Desværre, han har forblindet mange.

Hj.

Og nu kommer den ubønhørlige, den gåde-
fulde, og kræver hans egne øjne.

Gina

.

Nej, at du ˹tør sige˺ vil sligt stygt noget. Jeg blir rent ræd!

Hj.

Det er tjenligt at fordybe sig i tilværelsens ˹natsider˺ gåder ˹natsider˺
en gang imellem.

(Hedvig, i hat og kåbe, kommer glad og
forpustet ind gennem gangdøren.)

Gina

.

Er du alt der igen?

Hedv.

Ja, jeg ˹havde ikke lyst til at gå˺ vilde ikke bli’ længer ud. Og det var
godt; for jeg mødte nogen i porten.

Hj.

Nu?

Hdvg

Ja.

​​ ​

Faksimile

101

Hj.

Det var vel fru Sørby.

Hdv.

Ja.

Hj.

Så håber jeg du har set ˹fru˺ hende for sidste gang.

(Hjalm går om på gulvet. Taushed; Hdv. ser
sig synes forknyt at udforske stemningen.)

Hdv.

(nærmer sig indsmigrende.)

Far.

Hj.

Nå, – hvad er det, Hdvg?

Hdv.

Fru S havde noget med til mig.

Hj.

Til dig?

​​

Hdv.

Ja; det er noget, som skal være til imorgen.

G.

Berta har altid havt en liden ting til dig på
den dagen.

Hj.

Hvad er det for noget?

Hdv.

Nej, det kan du ikke få vide nu, for mor skal
gi’ mig det på sengen imorgen tidlig.

Hj.

Å <...> alt dette maskepi, som jeg skal holdes udenfor.

Hdv.

Nej, du kan gerne få se det. Det er et stort
brev.

(hun tar brevet frem af kåbelommen)

Hj.

Et brev også?

Hdv.

Ja der er ikke noget andet end brevet. Det an-
dre kommer vel siden. Men tænk, – et brev, det
jeg har aldrig fåt noget brev før; og så står der
«frøken» på det; frøken Hdv E. Tænk, det er mig.

Hj.

Lad mig se det brev.

Hdv

Der kan du se.

Hj.

Det er grosserer Ws hånd.

Gina

Er du viss på det E.

Hj

Se selv –

​​ ​

Faksimile

Gina

A tror du jeg skønner mig på sligt.

Hj.

Hdv, må jeg åbne det brev.

Hdv.

Ja det må du gerne, hvis du vil.

Gina

{ <...> }Nej, ˹ikke ikveld E˺ men det skal jo være til imorgen.

Hdv

(hvisker)

Å kan du ikke lå ham åbne det. Det er visst
noget godt; og så blir far glad; og så blir her
fornøjeligt igen.

Hj.

Jeg må altså åbne det?

Hdv.

Ja, vær så snil far. Det skal bli’ dejligt at få
vide, hvad det er.

Hj.

Godt. (åbner brevet, tar et papir ud og læser
det igennem) Hvad er da dette her.

​​

Gina

Hvad står der for noget da?

Hdv

Å ja far, sig det.

Hj.

Vær stille. (læser det engang til igennem.) Det
er et gavebrev, Hedvig.

Hdv

.

Nej tænk. Hvad får jeg da?

Hj.

Læs selv.

Hvig

(ved lampen)

Ja men jeg synes, det er bedstefar, som skal
ha’ det.

Hj

(tar brevet fra hende)

Du Gina – kan du forstå dette her.

G.

Nej jeg forstår ingen tingen; bare sig det.

Hj.

Gr. W skriver til Hdvg at hendes gl. bestefar
ikke behøver at bemøje sin med den arkskriften
mere; { <...> }men at han herefter kan hæve 100 kro-
ner månedlig på kontoret.

\ [HIS: Tilføyelsen mangler tilføyelsestegn og er plassert i henhold til førstetrykket.]

Grg

.

Aha –

/

Hdv.

Hundrede kroner!

Gina

Det blir jo godt for bedstefar.

Hj.

– 100 kr så længe han behøver det. Det vil na-
turligvis sige, så længe ˹til˺ han bage<...> har lukket ​​ ​

Faksimile

34.

108

sine øjne.

Gina

Nå, så er da han forsørget, stakker.

Hj.

Men så kommer det. Hør efter Hdv. Bag-
efter skal denne gave gå over på dig.

Hdv.

På mig! Alt sammen!

Hj.

Du kan er sikkret det samme beløb for hel{d}e
dit liv. Hører du det, Gina?

Gina

T<...> Ja, jeg hører det.

Hdv.

Tænk, – alle de penge jeg får! Å men far, far,
er du da ikke glad for det?

Hj.

Glad! – Å, hvilke​​ vyer, hvilke fjernsyn,
hvilke perspektiver der opruller sig for
mig! Hedvig er det hun er det, som får det!

G.

Han kunde da ikke gi’ noget til dig, en
voksen mand.

Hdv.

Og du får det jo alligevel far. Du kan da vel
skønne at jeg vil gi’ det alt sammen til dig og
mor.

Hj.

Til mor, ja! Der har vi det.

Gina

.

Å d

Gregers

.

Hjalmar, dette her er en snare, som lægges
for dig.

Hj.

Det Tror du, det skulde være en snare?

Gr.

Da han var her i morges og talte med mig,
så sa’ han H. E. er ikke den mand, som du
indbilder dig.

Hj.

Ikke den mand –! Han tror, jeg lar mig købe,
at jeg lar mig afspise med penge –

Hdv.

Men mor, hvad er det da for noget –˹?˺

Gina

.

Gå ud og tag tøjet af dig.

(Hedvig går grædefærdig ud gennem køkkendøren)

Gr.

Ja, Hjalmar, nu vil det vise sig, hvem der har
ret, han eller jeg.

​​ ​

Faksimile

Hj

(river langsomt papiret tvers over, lægger ˹begge˺ stykkerne
på bordet og siger:)

Her er mit svar.

Gr.

Jeg vidste det.

Hj.

(går hen til Gina, som står ved ovnen, og siger
dæmpet.)

Og nu ingen fortielse, <...> mere, Gina; har han
svævet i en vildfarelse, der han skrev det brev.

Gina

Jeg skønner ikke hvad du mener med det.

˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg. Det er ingen markering av hvor tilføyelsen skal inn, så den er plassert som i førstetrykket]

Hvis forholdet mellem dig og ham ˹blev˺ var helt forbi, da du { <...> }– kom til at holde af mig,
som du siger, – hvorfor satte han os da i stand til at gifte os.

Gina

:

Han tænkte ˹nok˺ visst at
han skulde få sin gang her i huset.

Hj.

Bare det? Var han ikke ræd for en viss mulighed

˺

Hj.

Jeg vil vide, om ˹– dit barn˺ Hdv har ret til at leve under
mit tag.

​​

Gina

(et skridt imod ham, øjnene lyner)

Og det spør du om!

Hj.

Du skal svare mig på dette ene. Hører Hdv mig
til, – eller –? { <...> }Nå!

Gina

.
(ser på ham med kold trods.)

Jeg ved det ikke.

Hj.

(dirrer let.)

Du ved det ikke!

Gina

.

Hvor kan jeg vide det; – en slig en, som jeg er –

Hj.

(stille.)

Så har jeg ikke mere at gøre her i huset.

Gr.

Betænk dig på dette, Hj.

Hj

(tar sin frakke)

Her er ingen ting at betænke, for en mand som
jeg.

Gr.

Jo, her er usigelig meget at betænke. Sammen
må I være, hvis du skal vinde frem til den
store fo<...> tilgivelsens offerstemning.

Hj.

Did vil jeg ikke. Aldrig, { <...> }aldrig. Alt er faldet
sammen for mig. (brister i gråd) Gregers, jeg
har ikke noget barn!

Hedvig

i køkkendøren).

Hvad er det du siger – ˹ (hen til ham) ˺ Far –! Far!

​​ ​

Faksimile

109

Gina

Se så!

Hj.

Gå ifra mig, Hdvg; langt bort; jeg tåler
ikke at se dig for mine øjne. Farvel

(mod døren)

Hdv.

S

(skriger højt.)

Nej, nej, gå ikke ifra mig –

Gina

Se på barnet, E! Se på barnet –

Hj.

Jeg vil ikke! Jeg kan ikke! Jeg må ud; jeg
væk fra alt dette.

(han river sig løs fra Hvg og går ud gennem
gangdøren.)

Hdvg

(med fortvilede øjne.)

Han går fra os, mor. Han går fra os! Han
kommer aldrig mere igen!

Gina

Bare ikke græd, Hedvig. Far kommer nok igen.

Hdg

(ned i sofaen)

Nej nej, han kommer aldrig hjem til os mere –

​​

Gr.

Tror De, jeg vilde alt til det bedste, fru E.

Gina

.

Ja, jeg tror det næsten; men gud forlade Dem
alligevel.

Hdv

(lig<...> i sofaen)

Å, jeg synes, jeg må dø af dette her! Hvad har
jeg da gjort ham! Jeg synes jeg må dø af
d <...> Mor, du må få ham hjem igen.

G.

Ja, ja, ja vær bare rolig, så skal jeg gå efter
ham (tar tøjet på) Men Kanske han bare
er nede hos R. Men så er du rolig, Hedg. lover
du mig de.

Hdvg

Ja, jeg skal; når bare far kommer igen.

Gr

Var det ikke bedre, De lod ham kæmpe sin
smertens kamp til ende{?} først?

Gina

.

Å det får han gøre bagefter. Først og fremst
må vi få stagget barnet.

(hun går ud gennem gangdøren.)

​​ ​

Faksimile

Hdvg

(sætter sig oprejst og tørrer øjnene)

Nu skal De sige mig, hvad det er for noget. Hvor-
for vil ikke far vide af mig mere?

Gr.

Det får De ˹vel høre˺ nok vide engang når De er blet stor
og voksen.

Hvdg

Ja men jeg kan da ikke gå og være så græsse-
lig bedrøvet lige til jeg blir stor og voksen. Men
jeg ˹skønner˺ ved nok, hvad det er. Kanske jeg ikke er
fars rigtige barn.

Gr.

Å, hvorledes skulde det gå til?

Hdvg

Jo, mor kunde jo ha’ fundet mig. Og nu har
kanske far fåt vide det; for sligt har jeg læst
om.

Gr.

Nå, men om så var?

Hdv.

Ja, jeg synes han kunde holde lige meget af mig
for det. Ja næsten mere. Vildanden har vi jo
også fåt sendendes, og alligevel – ˹holder jeg så
svært af den.˺

​​

Gr.

Ja, vildanden, – lad os ˹snakke˺ tale lidt om vildanden ˹Hedvig˺ –

Hdvg

Den stakkers vildanden. Den ˹tåler han˺ vil far heller
ikke se for sine øjne ˹mere˺. Tænk, han vil vri’ hal-
sen om på den.

Gr.

Men det gør han da vel ikke.

Hvg

Nej men han sa’ det; og det synes jeg var så fælt.
For jeg læser ˹bøn˺ for vildanden hver aften og ber at den
må bli’ bevaret for døden og alt det, som ondt er.

Gr.

Plejer De læse aftenbøn?

H.

Jaha.

Gr.

Hvem har vænnet Dem til det.

Hj.

Jeg selv, for det var engang far var så syg og
havde igler på halsen, og så sa’ han, at han
˹sad˺ lå med døden i hænderne.

Gr.

{G}Nå ja?

​​ ​

Faksimile

35.

110

H.

Så holdt jeg bøn for ham da jeg havde lagt mig.
Og siden er jeg ble’t ved med det.

Gr.

Og nu ber De for vildanden også.

H.

Jeg syntes det var bedst at ta’ vildanden med
for den var så sygelig i førstningen.

Gr.

Læser De morgenbøn også?

H.

Nej, det gør jeg da rigtignok ikke.

Gr.

Hvorfor ikke ligeså godt morgenbøn.

Hj.

Nej for Om morgenen er det jo lyst; og da er der
jo ikke noget videre at være ræd for.

Gr.

Og den vildanden, som De holder så inderlig
af, den vilde Deres far vri halsen om på.

H.

Ja ˹han sa’ det var bedst for ham˺ men han vilde spare den for min skyld ˹sa’ han˺;
og det <...> var da snilt af far.

{H}Gr.

Men om nu De ofred den frivillig ˹ offred vildanden˺ for ham

H

(rejser sig)

Vildanden?

​​

Gr.

Om De nu for ham gav hen det bedste De ejer
i verden.

H.

Tror De, det vilde hjælpe?

Gr.

Prøv det, Hvg.

Hdg

(sagte med lysende øjne).

Ja, jeg vil prøve det.

˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]

Gr.

Har De rigtigt mod til det?

H.

Jeg vil bé bedstefar skyden den
for mig.

˺

Gr.

˹ja gør så.˺ Men ikke et ord til Deres mor{.} ˹om sligt.˺

H.

Hvorfor ikke det{.} ˹?˺

Gr.

Hun vil ikke forstå det.

H.

Vildanden? Jeg vil prøve det imorgen.

(G. k. fra gangdøren)

Hvg

Traf du ham, mor?

​

Faksimile

​

Faksimile

111

​

Faksimile

[HIS: Den store sammenhengende del av andre skriveomgang slutter her] ​​ ​ ​ ​​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 214] ​​ ​​ ​ ​​ ​ ​​ ​​ ​ ​​ ​​ ​​ ​ ​​ ​​

---

[Forfatternote: 8.6.84.] ​​ ​ ​ ​​ [Forfatternote: 9.6.84.] ​​ ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]

Gina

Han har nok det

˺ ​​ ​ ​​ [HIS: sammenhengen fortsetter s. 268] ​​ ​ ​​

Gr.

Kan De forklare mig den åndelige rørelse,
som nu foregår i Hj. E.?

Rell:

Jeg tror min sæl ikke, der foregår nogen
åndelig rørelse i ham.

Gr.

Hvad! Efter hele det nye grundlag, som hans
liv nu har fåt? Kan De tænke Dem at en
personlighed som Hj.?

R.

Å personlighed – han! Har der engang fra
først af været spirer ˹ i ham ˺ til en personlighed i
ham, så <...> så er de blit exstirperet allerede
i gutteårene. De to forskruede, hysteriske
tante-frøkener, som opdrog ham, de sørged nok
for det.​​ Gamle løjtnanten har jo været et fæ
alle sine dage, han kunde kunde da hverken
gøre fra eller til. Og da så herr Hj kom her ind
og blev student på en måde, – vakker var han
jo – og rød og hvid – slig, som småjomfruer helst
vil ha’ fyrene, og da han nu havde dette letrør-
te gemyttet, og forstod at deklamere andres
vers og andres tanker, så blev han kammerater-
det store fremtidslys blandt kammeraterne også.

Gr.

Er det Hj. E., De taler således om?

R.

Ja, med Deres tilladelse, det er om fotograf E.
For således ser det ud indvendig, det gudebillede,
som De ligger næsegrus for.

Gr.

Jeg trode dog ikke at jeg var så aldeles blind heller.

R.

Å jo, det er ikke langt ifra. For De er en syg mand,
De også, ser De.

Gr.

Det har De ret i.

R.

Ja. De lider af e{n}t kompliceret ˹tilfælde˺ sygdom . Først ​​ ​

Faksimile

er det nu denne velsignede retskaffenhedsfe-
beren; og så det som værre er, – altid går De og
ørsker i tilbedelses-delirium. Altid skal De ha’
noget at beundre udenfor Dem selv.

Gr.

Ja udenfor mig selv må jeg visselig søge det.

R.

Men De tar så skammelig fejl af de store
vidunderfluerne, som De tror at se og høre om-
kring Dem. Hj. E. er ikke andet end et snilt
skikkeligt menneske, som helst ønsker at leve
så godt og så mageligt og så uforstyrret, som
det lar sig gøre. ˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg. Det er ingen tilføyelsestegn som viser hvor tilføyelsen skal inn, så jeg følger førstetrykket]
De er atter igen kommen ind i en husmandsstue med den ideale fordringen; men
her bor ikke solvente folk her i huset.˺

​​

Gr.

Men når De ikke har bedre tanker om Hj. E end
som så, hvor kan De da finde nogen glæde
i stødt og stadig at være sammen med ham.

Hj.

Herre gud, jeg skulde da være en slags doktor,
med skam at sige; og så må jeg da ta’ mig
af de stakkers syge.

Gr.

Se så! Er Hj. E. også syg.

R.

De er syge omtrent alle ˹i hob.˺ sammen .

Gr.

Og hvad kur bruger De for ham {.}Hj.

R.

Min sædvanlige. Jeg sørger for at holde livs-
løgnen oppe i ham.

Gr.

Livsløgnen? Jeg hørte ikke rigtig –?

R.

Ja; for livsløgnen er det stimulerende princip,
det, ser De. ˹skønner De˺

Gr.

Må jeg spørge hvad det er for en livsløgn, Hj er
befængt med.

R.

Det er noget, som han kalder «opfindelsen»; «den
mærkelige opfindelsen.»

Gr.

De vil da vel ikke sige at opfindelsen er en løgn.

R.

Jo gu’ er den da vel det.

Gr.

Og det ved De så sikkert?

R.

Er det da ikke mig selv, som har sat ham den
fontenellen i nakken.

˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg] ※

Nej tak; jeg forråder ikke min hemmelighed
til kvaksalvere

˺ ​​ ​

Faksimile

117

Gr.

Er det Dem som har fåt ham ind på det?

R.

Ja; for at han ikke skulde gå her og falde sam-
men i dagligdagshed og ingenting. Å, metoden er
probat. Jeg har prøvet den på M. også. Ham har
jeg gjort dæmonisk. ˹Det er nu den fontenelle, jeg
har sat ham i nakken.˺

Gr.

Er han d{et}a { <...> }ikke d{a?}æmonisk?

R.

Hvad vil det sige at være dæmonisk? Det er jo
bare noget væv, som jeg fandt på til { <...> }ham˹.˺ for at
frelse Havde jeg ikke det gjort, så var det stak-
kers skikkelige svinet bukket under i selvforagt
og fortvilelse for længe siden. Og så gamle løjtnan-
ten da! Men han har rigtignok fundet på kuren
selv.

Gr.

Løjtnant E? Hvad han –

R.

Bjørneskytteren, som går der inde på loftet og fæl-
der kaniner med «pigstolen», som fru G. siger. Der
inde er han så lykkelig, han.​​ Ingen verdens ting
savner han. De fire–fem visne juletræerne, som
han har gemt på, de er for ham det samme, som
hele store friske Højdals-skogen; { <...> }hanen og alle
hønerne, de er storfugl i furutoppene, og kani-
nerne, som humser bort over loftsgulvet, det
er bamserne, som han gir sig i kast med.

Gr.

Ja den ulykkelige gamle løtnant E. han har
rigtignok slåt af på sin ungdoms idealer.

R.

Mens jeg husker det, herr W. jun: brug ikke det
udenlandske ord: idealer; vi har jo det gode norske
ord: løgne.

Gr.

Mener De at de to ord dækker hinanden?

R.

Ja omtrent som tyfus og forrådnelsesfeber.

Gr.

Doktor R. jeg gir mig ikke, før jeg har red-
det Hj. ud af Deres klør.

R.

Det turde bli værst for ham. Ta{g}r De løgnen
fra et gennemsnitsmenneske, så tar De lyk-
ken fra ham med det samme. (til Hedvig, ​​ ​

Faksimile

som kommer fra dagligstuen.) Nå, lille
vildand-nor, nu går jeg ned og ser om pappa
˹endnu˺ ligger og funderer på den mærkelige opfin-
delsen endnu.

(går ud gennem gangdøren.)

Gr

(til Hdvg)

Jeg kan se på Dem at det ikke er sket endnu.

Hdg

Hvilket? Nå, det med vildanden. Nej.

Gr.

Sindsstyrken svigted Dem, da det skulde føres ud
i handling, kan jeg tænke.

H.

Nej, det er ikke det heller. Men da jeg våned idag
tilig, og tænkte på det vi havde snakket om, så syn-
tes jeg det var så underligt.

Gr.

Underligt?

​​

Hdg

Ja jeg ved ikke –. Igårkveld, straks med det sam-
me, syntes jeg der var noget så dejligt i det; men
da jeg havde sovet, og husked på det igen, så syntes
jeg ikke det var noget videre.

Gr.

Å nej, De er vel ikke vokset op her uden at no-
get er gåt til spilde i Dem.

Hdg

Ja det bryr jeg mig ikke noget op om; når bare
far vilde komme op, så –

Gr.

Å, havde De så sandt fåt opladt øje for det, som
gir livet værd, havde De det glade modige offer-
sind, så skulde De vel få se, hvorledes han kom
hjem til Dem.

(går ud gennem gangdøren)

(Hdg driver om på gulvet, derpå vil hun gå ud
i køkkenet. i det samme banker det indefra på
loftsdøren; Hg går hen og ˹skyder døren fra ˺ lukker op ; gamle
Ekdal kommer ud; det skyver døren for igen.)

Ekdal

Hm, det er klein moro at gå morgentur alene;
Hdvg.

Hdg.

Havde du ikke lyst til at gå på j{ <...> }agt, bedstefar.

E.

Det er ikke jagtvejr idag. Sligt mørke da; en kan
knapt se ˹frem˺ for sig.

​​ ​

Faksimile

b.

118

Hdvg.

Får du aldrig lyst til at skyde på noget andet end
de kaninerne?

E.

Er ikke kaninerne gode nok, de, kanske?

H.

Ja men vildanden da?

E.

Hå-hå, er du ræd, jeg skal skyde vildanden for dig.

Hdg.

Nej, du kunde vel ikke; for det skal være svært at
skyde vildænder.

E.

Kunde ikke? Skulde vel mene, jeg kunde det.

Hdg.

Hvorledes vilde du da bære dig ad, bedstefar; – jeg
mener ikke med vor vildand, men med andre.

E.

Vilde se til at få skud på den under brystet,
kan du skønne; for det er det sikkreste; og
så skal de skydes mod fjærene, ser du, – ikke med
fjærene.

​​

Hdg.

Og så dør de da, bedstefar?

E.

Ja gu’ dør de – når det gø en skyder rigtig. – Nå,
må vel ind og pudse mig lidt. Hm – forstår nok
– hm.

(går ind i sit værelse.)

Hdv

(venter lidt, skotter mod dagligstuedøren, går
hen til reolen, strækker sig på tæerne, tar pistolen
ned fra hylden og ser på den.)

(G. med støvekosten og tørrekluden, kommer fra
dagligstuen.)

Hdg

(lægger hurtig pistolen på sin plads igen.)

G.

Ikke stå og rod i fars sager, H –

Hvg.

(går fra reolen)

Nej, jeg vilde bare rydde lidt.

G.

Gå heller ud ik<...> i køkkenet og se efter om kaffen hol-
der sig varm; jeg vil ta’ brettet med når jeg går ned
til ham.

(Hedvig går ud i køkkenet; G. begynder at feje og
gøre rent i atelieret.)

(Om en stund åbnes gangdøren nølende, og H. E
ser ind※; han er uden hat og overfrakke, uvasket
og med forpjusket uredt hår;※ øjnene er sløve og
matte.)

[HIS: Det er to kryss over teksten i den foregående replikken (etter «ser ind» og «uredt hår;»), men det er ikke funnet noen tilhørende tekst å lenke til kryssene.]

G

(standser mek kosten i hånden)

​ ​ ​​ ​ ​​

H.

(hæftigt)

Ja for jeg kan da ikke gå her og få mit hjerte
gennemboret hver time på dagen.

G.

Gud forlade at du kan tro så stygt om mig.

Hj.

Bevis –!

G.

Jeg synes, du skulde bevise.

Hj.

Efter en forgangenhed, som din? Der gives visse
krav, – jeg kunde fristes til at kalde dem ideale
krav –

​​ ​ ​​ ˹ [HIS: tilføyelsen står øverst på siden]

Rigtignok har jeg ikke nydt faste næringsmidler
på snart fireogtyve timer,
men det får så være.

˺

Hj.

(skotter til brettet.)

Saltmad? Aldrig under dette tag.※ – Mine op-
tegnelser. Mine livserindringer! Hvor finder
jeg min dagbog og mine vigtige papirer?
(åbner d stuedøren men viger tilbage) Der
er hun også.

G.

Ja herre gud, et steds må da barnet være.

Hj.

Gå ud.

(Han gør plads; Hdv kommer ud i atelieret.)

Hj.

(med hånden på dørvrideren, siger til Gina)

I de sidste øjeblikke, jeg tilbringer i mit
fordums hjem, ønsker jeg at forskånes for
uvedkommende. s<...>

(går ind i stuen.)

Hdvg

(med et sæt imod G, spørger sagte og bævende)

Er det mig?

G.

​

Faksimile

​

Faksimile

121

​

Faksimile

​​ ​ ​​

Hj.

(driver urolig omkring)

Hvad vil du da jeg skal gøre? Jeg er ikke
skikket til at være ulykkelig, Gr. Jeg må
ha’ det godt og trygt og fredeligt omkring
mig.

Gr.

Men { <...> }kan du da ikke det? Nu synes jeg her er
fast grund at bygge på og begynde forfra.※

​​

Hj.

˹Nu kan jeg tro, hvad det skal være.˺
Å tænker du da ikke på Hedvig! Det er jo hende,
som står ivejen. Hun kommer til at stænge
solen ude fra hele mit liv.

Hj.

stedse stærkere b

Gr.

Hdvg? Kan du tro at hun skulde stænge for
dig!

Hj

(uden at svare)

Så usigelig som jeg har elsket det barn. Så usi-
gelig lykkelig, som jeg følte mig, ˹hver gang˺ når jeg kom hjem
i min fattige stue og hun fløj mig imøde med
sine søde plirrende øjne. Å, jeg godtroende
dåre som jeg var! Her har jeg gåt og bildt mig
ind, at hun holdt så usigelig af mig igen.

Gr.

Tror du, det bare er en indbildning, Hj.

Hj.

Hvor kan jeg vide det? ˹
※ Gina kan jeg jo ikke få noget ud af. Og hun mangler jo desuden så aldeles sans for
den ideale side af forviklingerne. Men for dig føler jeg trang til at åbne mig, Gregers ˺ Kan jeg tro nogen kvinde
efter de erfaringer jeg nu har gjort! Det kan jo
gerne være forstillelse alt sammen. Kanske Hdvg
aldrig har holdt ˹rigtig ærligt˺ af mig. ˹Det er denne forfærdelige
tvil –;˺

​​

Gr.

Det kunde du dog kanske få vidnesbyrd om,
(lytter) Hvad er det? Jeg synes vildanden skriger.

Hj.

Vildanden skræpper. Far er der inde.

Gr.

Er han det! Jeg siger, du kunde nok få vidnes-
byrd om at den stakkers lille Hvg holder af {m}dig

Hj.

Å hvad vidnesbyrd kan hun gi’ mig! Jeg tør ikke tro
på noge{t}n forsikkring fra den kant.

Gr.

Hdvg kender visselig ikke til svig.

Hj.

Å Gr, det er jo netop det, som ikke er så sikkert. ​​ ​

Faksimile

Hvem ved, hvad G. og denne fru S ˹mangen gan{ <...> }g˺ har siddet her
og hvisket og tisket om og småpiger kan være lyd-
hørte, de. Kanske kom gavebrevet ikke så uven-
tet endda. Jeg synes nok nu at jeg mærked noget sligt.

Gr.

Hvad er det da for en ånd, som er faret i dig.

Hj.

˹havt så meget til overs※ ˺
Jeg har fåt øjnene op. Pas på – gavebrevet er
bare en begyndelse. Fru S. har altid holdt※ af Hdg
og nu har hun magt til at gøre for barnet, hvad
det så skal være. De kan ta’ hende fra mig
hvad dag og time det så skal være lyster.

Gr.

Hvg går aldrig fra dig.

Hj.

˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg]

Å vær bare ikke så viss på det

˺

Og det tror du! Dersom de står og vinker på hende
med fulde hænder! – Å, jeg som har elsket hende
så usigelig højt. Jeg som vilde sat min højeste
lykke i at ta’ hende varsomt ved hånden og lede
hende som man leder et mørkræd barn gennem
et stort øde rum. – Nu føler jeg det så nagende
sikkert. Den fattige fotograf har aldrig været
noget for hende; hun har bare sørget for at stå
på en god fod med ham så længe til tiden kom.

Gr.

Dette her tror du ikke selv, Hj.

Hj.

Det forfærdelige er jo netop at jeg ikke ved,​​
hvad jeg skal tro. Men kan du virkelig selv tvile
på at det er som jeg siger! Hå-hå, du stoler for
stærkt på den ideale fordring, min gode Gr.
Dersom de andre kom, – de, med de fulde hænder –
og råbte til barnet{;}: gå ifra ham; hos os har
du livet ivente –

Gr.

Ja hvad da, tror du?

Hj.

– Og hvis jeg så spurte hende: Hvg, er du villig til
at gi’ livet for mig {–}?. (ler hånsk) Jo tak, du
skulde nok få høre, hvad svar jeg fik!
˹ [HIS: Tilføyelsen står i venstre marg, delvis over/under blyanttilføyelsen (kodet inn ovenfor: «Å vær bare ikke ...»). Antagelig skal det tilføyde uttrykket inn mellom «gi’» og «livet» i denne replikken, jf. førstetrykket s. 233.]slip på˺

(Et pistolskud høres inde på loftet.)

Gr.

Hjalmar!

Hj.

Se så, nu går han på jagt også.

Gina

.
(fra dagligstuen.).

​​ ​

Faksimile

123

Uf, E., jeg synes, gamlefar dundrer inde på
loftet.

Hj.

Jeg vil se ind –

Gr.

Bi lidt! Ved du, hvad det var?

Hj.

Ja visst ved jeg det.

Gr.

Nej du ved ikke. Men jeg ved det. Det var vidnesbyr-
det.

Hj.

Hvilket vidnesbyrd.

Gr.

Det var en barnlig offerhandling. Hun har
fåt ham til at skyde vildanden.

Hj.

Skyde vildanden

Gina

Nej tænk!

Hj.

Hvad skulde det til.

Gr.

Hun vilde offre til dig det bedste eneste og bedste
hun ejed i f verden; for så måtte du da skønne
komme til at holde af hende igen, mente hun.

Hj

(blødt.)

Å det barn!

Gina

Ja hvad hun kan finde på.

Gr.

Hun vilde bare ha’ din kærlighed igen, Hj; hun
syntes ikke, hun kunde leve den foruden.

˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg mellom replikkene]

Gina

.

Der kan du ˹selv˺ bare se, E. –

˺ ​​

Hj.

Gina, hvor er hun henne?

Gina

(snøfter)

Hun sidder { <...> }vel ude i køkkenet, kan jeg tro.

Hj

(går hen og river køkkendøren op.)

Hedvig – kom ind til mig – (ser sig om) Nej, her
er hun ikke –

Gina

Så er hun i kammerset sit da.

Hj

(udenfra)

Nej her er hun heller ikke – (kommer ind) Hun må
være gåt ud.

Gina

Ja, du vilde jo ikke se hende nogen steds.

Hj.

Å gid hun snart vilde komme hjem; så jeg rigtig
kan få sagt hende –. Nu skal alt bli’ godt, Gr. for
nu tror jeg nok vi kan begynde forfra.

Gr.

Jeg vidste det. Gennem barnet vilde oprettelsen ske.

​​ ​ ˹ [HIS: tilføyelsen står på et eget blad] ​​ [Forfatternote: ※ ]

Og så har du jo opfindelsen at leve for.

Hj.

Å tal ikke om opfindelsen; det har kanske lange
udsigter med den.

Gr.

Så?

Hj.

Ja, herre gud, hvad vil du egentlig jeg skal opfinde. Det
blir vanskeligere dag for dag. De andre har jo opfundet
det meste i forvejen.

​​

Hj. Gr.

Og du, som har lagt så stort et arbejde i dette –

H.

Det var det udskud, den R. som fik mig til det.

Gr.

R.?

Hj.

Ja det var ham som ˹først gjorde mig opmærksom på mit˺ kom efter at jeg havde ˹ dette ˺ anlæg <...>
˹for en eller anden˺ for at gøre en mærkelig op ˹findelse˺ dagelse i fotografien.

Gr.

Aha! Det var R.

Hj.

Å jeg har været så inderlig lykkelig ved over den ˹sag.˺ opfin-
delse –. Ikke så meget for opfindelsens skyld; men for-
di Hed[HIS: 'trode' e.l. mangler, jf. førstetrykket s. 230.] på den, – trode på den med barnesindets
hele magt og styrke. Ja, det vil sige, – jeg dåre
har gåt her og bildt mig ind at hun trode på den.

Gr.

Kan du virkelig tænke dig, at H. skulde være så falsk imod
dig.

˺ ​​ ​ [HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 256] ​ ​​ ​​ ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg mellom replikkene]

Hj.

Ser ud!

G.

Og den pene vinter-
frakken din. Nå
den har da fåt sin
bekomst.

˺ ​​ ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg mellom replikkene]

G.

Ja ja.

˺ ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg mellom replikkene]

G.

Men hvor har du da været henne

※ [HIS: Tilføyelsestegnet står på neste side (tilføyelsen er skrevet over dobbeltarkets brett) og er derfor ikke synlig på faksimilen s. 273 (men synes s. 274).] ˺ ​​ ˹ [HIS: Tilføyelsen står nederst på siden.] ※

Hj

Å spørg mig ikke om uvæsentlige ting. Tror du jeg
er i stemning til at huske på enkeltheder.

˺ ​​ ​ ˹ [HIS: tilføyelsen står øverst på siden]

Du er en skurk, R. En kæltring er du! Forfører! ˹Ah, skændige˺
Kunde jeg så sandt få nogen til at snigmyrde dig!

˺ ​​ ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg mellom replikkene. Det er ingen tilføyelsestegn som viser hvor tilføyelsen skal inn, så jeg har plassert den som i førstetrykket og dermed lenket den til krysset ovenfor]

Hj.

Puh – disse anstrængende
forberedelser.

(trækker yderfrakken
af og kaster den på sofaen)

˺ ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg mellom replikkene]

※Der er andre livsfornø-
denheder end kaniner,
som jeg må gi
afkald på.

˺ ˹ [HIS: tilføyelsen står nederst på siden]

G.

Skal jeg lægge fløjten i vadsækken til dig?

Hj.

Nej, ingen fløjte for mig. Men giv mig pistolen.

G

Vil du ha’ pigstolen med.

Hj

Ja, min ladte pistol.

˺ ​​ ​ ˹ [HIS: tilføyelsen står øverst på siden]

G

(søger)

Den er væk. Han må ha’ ta’t den med
sig ind.

Hj

Er han på loftet.

G

Ja visst er han på
loftet.

˺ \

Hj.

Hm.

/ ​​ ​​ ​​ ​ ˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg]

Gr.

Du har dog spist frokost, ser jeg.

Hj.

Legemet gør stundom også sine krav gældende.

˺ ˹ [HIS: tilføyelsen står nederst på siden]

Skal jeg så gøre stuen i stand til dig, eller skal
jeg pakke vadsækken?

Hj

(efter et ærgerligt side-
blik til Gr.)

Pak!

˺ ​​ ​ ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg mellom replikkene]

Hj.

Ja gør så; jeg behøver så lid et
i denne verden.

˺ ​​ ​ ​​ ​​ ​​ ​​ ​ ​​ ​​ ​​ ​

---

[Forfatternote: 13.{5}6.84.] ​ ​ ​​ ​ ​​

Slutning.

Gr

(ind til Hj)

Ligger Hdv

Gina

Hdv (ind på loftet.) Nej, nej, nej.

Ekd.

Hå-hå. Går hun også på jagt?

​​

(Hj. Gina og Gr slæber H. ind i atelieret; i den
slapt nedhængende højre hånd holder hun pistolen.)
fastklemt mellem fingrene.)

Hj

(forstyrret)

Hun har truffet sig selv. Råb om hjælp.

---

​​

R.

Aldrig skal nogen binde mig på næsen at dette
her er et vådeskud.

Gr.

(som står og dirrer i vervøse trækninger)

Ingen kan vide, hvorledes det forfærdelige gik
til.

R.

Forladningen har svid’ kjolelivet. Hun må
ha’ trykket pistolen lige imod brystet og
fyet af.

Gr.

Det er næsten det, jeg er ræd for.

R.

Kan De sige Dem fri for al skyld?

Gr.

{ <...> }Jeg vilde det bedste.

R.

De ser, hvad der kom ud af det

Gr.

Hdvg ˹er˺ har ikke ˹død˺ levet forgæves. Så De hvorle-
des sorgen frigjorde det storladne i ham.

R.

Storladne er de fleste som står i sorg ved et
lig. Men hvor længe, tror De den herligheden
varer hos ham?

Gr.

Skulde ikke den vare og vokse for livet.

R.

Inden tre fjerdingår er lille Hdg ikke andet
for ham end et vakkert deklamationstema.

​​ ​

Faksimile

Gr.

Og det tør De sige om H. E.!

R.

Vi skal snakkes ved når det første græsset er
visnes på hendes grav. Da kan De få høre
ham gulpe op om «det faderhjertet for tid-
lig frarevne barn»; da skal De få se ham
sylte sig ind i rørelse og i selvbeundring
og i selvmedlidenhed.

Gr.

Hvis De har ret, og jeg har uret, så er ikke
livet værd at leve.

R.

Å livet kunde være ganske bra’ alligevel, når
en bare måtte få være i fred for disse for-
˹velsignede˺ påtrængende rykkere, som render os fattigfolk
på dørene med den ideale fordring.

Gr.

(ser frem for sig.)

˹I så fald˺ Kanske. Men så er jeg glad˹,˺ at min bestem-
melse er, hvad den er.

R.

Hvad er da Deres bestemmelse, med forlov.

Gr.

(i færd med at gå)

At være den trettende mand tilbords.

R.

Å, fan’ tro det.

---

​

Faksimile

351

​

Faksimile